Forandringer

Mange små ting forandrer sig når man skal være far. Ikke på samme måde som for den vordende mor. Hun mærker en masse fysiske forandringer når hun bliver gravid. For hende er det noget konkret og altid nærværende. For manden er det som regel mere diffust og abstrakt.

Jeg vil her på halvvejen af graviditeten skrive om nogle af de forandringer jeg selv mærker. Der er ikke tale om dramatiske følelser eller markante handlinger, men om små forskelle, små skift i fokus – lidt som når man med et spejlrefleks-kamera stiller skarpt på andre elementer i billedet.

Her er nogle forandringer som jeg lige kan komme i tanker om. Jeg kommer sikkert i tanker om flere, som jeg kan samle op i et senere indlæg. Og så er der nogle som efter planen får deres egne særskilte indlæg: panik før lukketid og frygt. Men her er nogle stykker til at begynde med:

– Jeg synes at jeg ser gravide og småbørn overalt. På gaden, til sammenkomster, på jobbet. Hver anden kvinde jeg får øje på er gravid.

– Mange af de mænd jeg får øje på er fædre. De er overalt, fædre med småbørn. De er altid kærlige ved deres børn, og selv om de ind imellem ser stressede ud, så fornemmer jeg at de har en ekstra dimension i deres tilværelse.

– Jeg er blevet meget rørstrømsk med det. I dag gik jeg forbi en far i supermarkedet, som forklarede sin treårige datter at grunden til at jeg havde en større indkøbsvogn end hende var at jeg var meget større end hende. Jeg kiggede ned, og der gik pigen med en tung, overlæsset barneindkøbsvogn, som hun med stolt besvær fik manøvreret rundt om et skarpt hjørne. “Det er flot, skat” sagde faderen kærligt. Mere skal der ikke til. Jeg blev så rørt at jeg måtte standse op ved pålægsdisken, tørre et par tårer væk og trække vejret roligt før jeg kunne fortsætte hen mod mælken. Det er svært at forklare. Det var bare en smuk situation i al sin hverdagslige banalitet. Og dette sker for mig næsten hver eneste dag.

– Jeg begynder at få visse dansktopsange af typen “Hvem du end er så velkommen til verden” og “Hurra, hurra, hurra, hurra/ min kone har gjort mig til far” på hjernen. Og i stedet for at vifte dem væk som ulidelige, musikalske parasitter, så forekommer de mig nu at være dybe og meningsfulde udsagn om det vigtige her i verden.

– Jeg sover mindre. Jeg går senere i seng, og vågner alligevel tit længe før vækkeuret ringer. Der er en uro i kroppen, som til dels hænger sammen med at jeg er spændt på hvad der skal ske. Ikke sådan at det er noget jeg tænker på hele tiden; det ligger bare i baghovedet, som man siger. Det betyder noget i retning af at det er til stede som en horisont, en atmosfære som alle andre hændelser er omgivet af. Det er der også når jeg ikke tænker på det. Jeg bilder mig ind at den mindre søvn også er en måde at forberede mig på søvnmanglen efter fødslen på. Men det er jo stik modsat Hustruen, der ofte går i seng kl. 21, dvs. tre timer før mig.

– Mange af mine drømme handler om at have børn. Enkelte har handlet om selve fødslen. Nogle gange er det et dyr i stedet for et barn, men det er stadig mit barn. Det minder mig faktisk om to ting: dels Bonnie Prince Billys “Song for the New Breed” og dels en drøm jeg havde for 15 år siden. Jeg drømte at jeg havde en lille hvid kattekilling. Denne kattekilling var mere end et kæledyr. Det var et væsen som jeg elskede på en måde som man kun elsker sit barn. Jeg mærkede simpelthen denne kærlighed i en drøm. Så gik det galt og både katten og jeg var i fare, men det er en anden historie. Jeg vågnede og vidste at jeg en dag skulle blive far.

– Jeg betragter det som en opgave at sørge for at Hustruen altid cykler med cykelhjelmen på og i det hele taget passer på sig selv. Forleden dag kom jeg sent hjem og hun var der ikke som hun plejer. Jeg ringede til hendes mobil og fik et lille chok da hun som det første svarede at hun var på Rigshospitalet. I et splitsekund så jeg hende miste barnet og vores verden falde sammen. Men kun i et splitsekund, for øjeblikket efter registrerede jeg hvor glad hun lød. Hun var derovre for at se til et vennepar der lige havde født!

– Jeg kigger på min elskede hustru og føler mig lykkelig. Det gjorde jeg også før hun blev gravid, men nu er der ligesom endnu mere at holde af. Hun vokser horisontalt. Hendes mave er nu faktisk så stor at jeg ikke kan forestille mig at den kan blive større. Men planen er at den skal vokse sig dobbelt så stor. Det er svært at tro på, for det kan hendes krop da ikke holde til. Det ved jeg godt at den kan, men alligevel.

19 kommentarer to “Forandringer”

  1. Lotte Says:

    Du er SÅ sød, når du skriver sådan. Bloggen her er SÅ livsbræftende. Og det er SÅ godt, du skriver den..

    Altså hvis du har det sådan nu, kan jeg SLET ikke overskue hvad der sker, når barnet kommer ud og glor forventningsfuldt på dig med et sæt øjne der siger FAR ER GUD! Jeg tænker du får et chok og eksploderer og forsvinder ud i universet….

    Eller noget….

  2. sangild Says:

    Ja, det bliver stort. Jeg tvivler ikke på at det bliver en stærk oplevelse, uanset hvordan fødslen forløber. Måske også voldsom og skræmmende. Når den nærmer sig vil jeg skrive et indlæg om mine forestillinger om fødslen. men først efter vi har været til fødselsforberedelse.

    Men jeg skal nok lige understrege at når jeg fx bliver rørt i supermarkedet er det på ingen måde voldsomt – jeg træder lige ind i noget meget blødt i nogle sekunder, og så er det videre med indkøbet. Så der er skam stadig plads til en enorm intensivering af disse følelser uden at jeg eksploderer.

  3. Emil Says:

    Jeg kan godt genkende de betragtninger du kommer med, Torben. Særligt det der med at man ser gravide kvinder og kærlige fædre overalt. Jeg er også begyndt at se at der er skoler, vuggestuer, børnehaver og andre typer børnefaciliteter overalt.

    Det er pludselig gået op for mig hvor mange børn der eksisterer.

    Her på Østerbro, som jo er kendt for sin ganske høje børnedensitet, er der en gammel villavej som bliver kaldt Store Børnehavevej. Grunden er, at kommunen ejer samtlige villaer på vejen og har plastret den til med børnehaver og andre tilbud til børnefamilier. For blot nogle måneder siden lagde jeg aldrig rigtig mærke til alle de forældre og børn der afleverede og blev afleveret, hentede og blev hentet. Pludselig har jeg svært ved at se andet, og det er lige pludselig også blevet interessant for mig om en unge cykler rundt med en marihønecykelhjem eller en svampebobcykelhjelm på gaden – det er spontant blevet til en relevant betragtning, og jeg kommer til at tænke på hvad jeg selv ville vælge til min unge.

    Jeg vil også give dig ret i, at man ikke har samme konkrete og fysiske forhold til graviditeten som moderen, men som du siger ligger det sgu hele tiden i baghovedet. Mange af de småting jeg går og roder med til dagligt der hjemme har en eller anden relation til det at vi snart får en lille – jeg er begyndt at gøre mig overvejelser som jeg aldrig har gjort før.

    Du siger at du ofte føler graviditeten som noget diffust og abstrakt. Det tumler jeg også med, og en gang imellem kan jeg godt få den følelse at jeg burde være mere involveret, men oftest er der jo ikke andet at tage sig til end at være glad og foventningsfuld. Og i en så glædelig situation som vi begge står i betyder diffust vel mere noget i retning af fantastisk eller ubegribeligt end forvirret eller uklart – og det abstrakte går vel egentlig ud på at det i bund og grund er en vildt syret situation man er havnet i…

  4. sangild Says:

    Tak Emil, hvor er det rart at høre at det ikke bare er mig der er mærkelig, men at der er andre mænd der kan genkende disse ting.

  5. Jakob F Says:

    det er nok osse lidt jeres alder. I er så positive urolige og forventningsfulde. Da min kone ventede (for 10 år siden) var jeg kun 27 og panikkede lidt; gik på værtshus og blev pinlig brovten. Mon ikke reaktionen er meget bestemt af hvor afklaret man er?
    gad vide om fædre burde være 30+ ?

  6. sangild Says:

    Det kan du sikkert have ret i.

    Det handler nok også om hvor meget man er indstillet på det. Vi havde prøvet længe før hun blev gravid, og derfor var det på ingen måde et chok eller noget pludseligt. Jeg havde haft et par år til langsomt at vænne mig til ideen og var bare parat.

    Men jo, jeg har løbet hornene af mig, og hvis jeg var 27 ville det sikkert være en anden fornemmelse.

  7. Emil Says:

    Jeg er 30 i dag, og jeg var 28 da vi startede med at prøve. Alder, men nok særligt modenhed (har dog aldrig helt forstået hvad begrebet præcist dækker over) har bestemt sin betydning, da de i hvert fald i nogen udstræknning hænger sammen, men jeg tror egentlig at det lige så meget handler om andre omstændigheder, fx hvor planlagt det er og/eller hvor lang tid man har gået og ønsket at få børn. Men folk reagerer jo forskelligt, og jeg tror at vi alle sammen reagerer forskelligt på det at skulle have børn – lige som vi reagerer forskelligt på alle mulige andre omvæltninger.
    Uanset hvad kan jeg også godt blive ramt af den der følelse af at man også skal give afkald på nogle ting – i hvert fald for en tid – så jeg prøver da bestemt at opfylde min værtshuskvote så meget som muligt de næste 3 måneder. Håber da også at jeg kan nå et par julefrokoster…

  8. Michael Says:

    fantastisk beskrivelse af dine følelser.

    Jeg nikker genkendende til det med at der pludselig synes at være mange mange flere gravide end tidligere. Desuden er det helt klart at beskytter trangen er helt i top. Selv om min kæreste alle dage har insisteret på at hun kan passe på sig selv, så har jeg fået lov til at være alpha-han i nogle situationer.

    Jeg glædet mig uendeligt meget til vores lille engel dukker op. Desværre er der stadig hele 9 uger til termin. På trods af min glæde er det klart stadig meget svært at forholde sig til min snarlige faderrolle. Igennem sommeren har jeg derfor forsøgt at finde svaret på bunden af mangt en øl, men måtte sande at svaret ikke ligger der 🙂

    Modenhed? Jeg bilder mig en at “klar” er noget man (i hvert fald delvist) er noget man bliver og ikke noget man er. Men jeg er altså også kun 25 og i den yngre ende af nutidens fædre..

  9. Lotte Says:

    http://kvinder.bt.dk/index.php?id=1063

    Ved ikke lige, hvor jeg skal lægge det her forslag.
    Klaus R´s synspunkter er latterlige. Og artiklen er sikkert vinklet til den store guldmedalje. MEN det kunne være interessant med et indlæg om, hvad jeg ynder at kalde mande og kvindemetafysisk tænkning. Mine børn er store og deres far var far, som du virker til at varme op til at blive. Men det er desværre ikke alle mænd der tænker sådan.

    Måske du vil overveje at lave et indlæg der behandler kønnenes kamp mere overordnet?

    Bare et forslag.

  10. Torben Sangild Says:

    Ja, jeg havde faktisk set artiklen og har også planlagt at give hans udtalelser et par hårde ord med på vejen snarligst. Så det skal jeg nok.

    “Kønnenes kamp mere generelt” – det må du hellere uddybbe lidt. Indtil videre er jeg ikke i en krigstilstand med min hustru, men kønsroller diskuterer jeg gerne løbende (se kategorien Mænd (og kvinder)).

    Men tak for forslaget – sådanne er altid mere end velkomne. Der er faktisk et sted til dem, nemlig i Gæstebogen ude i menuen til højre, til en anden gang.

  11. Lotte Says:

    “Kønnenes kamp mere generelt”

    Grundlæggende keder den debat MIG. Fordi Riskjærs synspunkt er latterligt og personligt mener jeg, at hans type (heldigvis) er en uddøende mandetype. Det er indlysende latterligt, at der kan tales om rigtige mænd og rigtige værdier. Get over it ! Tænker jeg. Men de findes altså. Det er faktum, at kvinder har mere barsel end mænd, og der er indlysende årsager til, at det må være således. Hvor gerne du end vil kan du altså ikke amme 😀

    Kampen består for mig at se i, at der nogle steder er mere eller mindre faste definitioner af, hvad en mand er og hvad en kvinde er. Underforstået at kvinder fordi de indeholder et medfødt (?) nussegen, de knytter sig hurtigere til barnet fordi det er i maven osv, så er de også bedre til at give barnet omsorg. Det er noget vrøvl. HVIS de kategoriseringer eksisterer, så er det “at flyve maskulint” med far fra badet til mors bryster lige så vigtigt som at ligge og spise sig mæt hos mor. Ergo argumenterede jeg for, da mine var små, at MIN mand skulle skifte alle (de fleste) bleer og sådan blev det. Jeg vover også den påstand, at fordi han tog den opgave på sig, indhentede han mig hurtigt i det forspring, kvinder har uanset hvordan man vender og drejer den. Han gav også de fleste bade, mens jeg puttede oftere osv. Jeg er ikke ude i at ville have en egentlig kønskvotering i arbejdet i hjemmet, men er omvendt heller ikke blind for, at så er det altså heller ikke federe at skifte en ble. Det lugter altså. Jeg tror det er ren dovenskab fra mange mænds side, at de ikke tager f.eks. hele ansvaret for alle/ de fleste bleskift. Den skal skiftes og af en eller anden grund, så skifter kvinder flere end mænd. Sådan har det i hvert fald været rundt omkring os og jeg fornemmer den stadig.
    Sproget. Selv ligestillingsministeren siger: Mænd skal hjælpe til i hjemmet. HJÆLPE TIL !!! ØØhhh..hvorfor hedder det ikke KVINDER skal hjælpe til i hjemmet?
    Der er en (tilsyneladende) tæt forbindelse mellem feks. sprog og det konkrete niveau en baby, et barn også er en arbejdsopgave på . Tænk over den med sproget. Min tese er, at såfremt vi skal ændre praksis skal vi også have fat i den sproglige del. Fra nu af hedder det ikke. Torben skal hjælpe sin kone med at føde eller være MED til fødslen. Det hedder. Torben skal føde SAMMEN med sin kone – fordi det er hans barn, hans barn betyder hans ansvar og så er det udelukket at du skal på bar med gutterne når dagen kommer.

    Ja jeg ved jo ikke med jer konkret. Men læg mærke til (altså hvis det passer sig) hvordan I taler om det. Hedder det f.eks. at din kone har barsel, mens du har mulighed ELLER er har du allerede taget den på dig og ved at du til næste år skal holde fri?

    Hvordan forholder det sig erkendelsesmæssigt i jeres lille familie vs at din kone altså har det forspring, som naturen uanset hvordan vi følelsesmæssigt forsøger at komme ud over den har bestemt.

    I artiklen står der f.eks. også, at man skal tage hensyn til kvinders blufærdighed i forbindelse med fødslen. DET er dobbelmoral så det driver. Rigtige mænd hiver selv ungen ud, hvis vi nu skal blive lidt dramatiske. Blufærdighed min bare. Det er, såfremt der er nogen blufærdighed, hans. HAN vil ikke se sin kone med blod og slim overalt. Madonnaen skal bevares og Mifune skal synge sin sidste sang på fødestuen. Sludder. Mænd SKAL med. Hvis de ikke VIL det (jeg er klar over at der kan være gode grunde til at man fravælger) Ja så mener jeg ikke, at de skal have børn, hvis de nægter eller opstiller en eller anden distanceret grund til at det skal de ikke.

    Det var lidt mere refleksion på emnet. Kønnenes kamp er blandt andet hvordan vi behandler mænd. vs. kvinder på sprogligt niveau og hvordan den viser sig i praksis. Og har Torben Sangild i den forbindelse skrevet et halvt år ind i sin kalender til minisangild eller står fruen for den belastende opgave ;-)Har du overvejet barsel eller har du NATURLIGVIS taget barsel?

    Altså nu er det ikke for at snage i jer. Men jeg er sikker på, du kan anskue det mere generelt. Det var i hvert fald idéen.

  12. Torben Sangild Says:

    For nu at svare på dine spørgsmål: Jeg tager naturligvis del i fødslen og jeg tager naturligvis 3 måneders barsel efter aftale med Hustruen, nærmere betegnet fra 1. september 2008, hvor hun begynder på en ny kunstuddannelse. Det er vi rørende enige om, og der har ikke været nogen konflikt. Hvis ikke jeg tog del i det ville jeg nok heller ikke skrive som jeg gør her på bloggen om de nye fædre og ændrede kønsroller.

    Jeg holder dog fast i at der ikke er tale om “blød mand” af den grund, og det er bl.a. dér Riskær går galt. Men nu er vi meget langt fra emnet på denne post, som handler om de forandringer manden mærker når han venter barn, så hav tålmod, Lotte, det skal nok komme op i senere indlæg. Bleskift og den slags må nok vente til efter fødslen…

  13. Emil Says:

    Ikke for at tilføje en ny slagmark til kønnenes kamp (Lotte), men mænd er faktisk i stand til at amme. Mælken skulle endda være mere proteinrig end kvinders. Fænomenet, eller hvad man nu ønsker at kalde det, går under betegnelsen “male breastfeeding”. Og jo – den er sgu god nok – brystvorterne skal bare stimuleres tilstrækkeligt.
    Mon ikke Torben påtænker at nævne dette fænomen på et tidspunkt…

  14. sangild Says:

    Jo, jeg har også tænkt mig et kort indlæg om dette bizarre fænomen.

  15. Lotte Says:

    Jeg er tålmodig, og mit indlæg blev også alt for langt, jeg lod mig lige rive med.
    Den med brystmælk har jeg hørt om. Og jeg er forresten ikke til kønnenes kamp. Bare at have det rart.
    Men amning forbeholdt kvinder. Den vil jeg nok slås for til sidste dråbe. Kan bare ikke rumme tanken om en mand der ammer..sorry ! 😀

  16. sangild Says:

    Det kan jeg så absolut heller ikke. Det er at forsøge at drive ligestillingen ud over sin naturlige grænse. Her kan man med rette tale om fædre der forsøger at være mødre, som Henrik Jensen fejlagtigt gør det om kærlige fædre der prioriterer deres børn.

  17. Lotte Says:

    Hmm..Ja. Men en skræmmende tanke slog mig i går. Måske er ammende mænd en evolutionær udvikling jf. at det faktisk handler om at stimulere tilstrækkeligt. Det gør det jo også for kvinder. Dem der ikke har født kan jo også amme, det tager bare længere tid at få det frem.
    Måske har mænd (store) bryster om 100 år…

    Ved ikke rigtig om der nu gik science fiction i den…

  18. Forandring 2: Nyt centrum « Farbar Says:

    […] Riis vs. Riskær Forandring 2: Nyt centrum September 2nd, 2007 En af de ting som også sker når man skal være far er, at centrum i ens tilværelse forskydes. For mange sker det måske […]

  19. Thomas Porskjær Says:

    Godt at høre om andre grådlabile fædre! Min kone (gravid i 7. måned) holder humørsvingningerne ud i strakt arm, men jeg er en vaskeægte tudeprins. Ikke mindst kan beretningerne her på farbar vådte mine kinder med den glæde og forventning, de vækker. Og helt alene er jeg altså ikke.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: