Mænd kan amme. Hvis de træner længe nok. Se her og her.
Jeg går ind som bekendt for en ny faderrolle, hvor faderen tager afgørende del i barnets omsorg og pleje. Jeg går ind for flere mænd på barsel. Jeg går ind for en tæt relation mellem far og barn.
Men ammende fædre virker bare helt forkert. Det er at forsøge at drive ligestillingen ud over sin naturlige grænse. Her kan man med rette tale om fædre der forsøger at være mødre, som Henrik Jensen fejlagtigt gør det om kærlige fædre der prioriterer deres børn.
Er jeg reaktionær når jeg mener at det er kvinden der bør amme? So be it! Jeg skifter gerne ble (modsat fortidsøglen Klaus Riskær), men jeg ammer fandemene ikke!
(Tak til Emil for at henlede min opmærksomhed på det bizzare fænomen)
Farbar 
3. september, 2007 kl. 4:45 |
Ha! Det var dog et fan-fucking-tastisk stykke film, du har fundet der. 🙂 Er ret vild med den gode ‘Simon’s befippede ansigtsudtryk undervejs i processen. Det må også være en ret besynderlig følelse, hvis det lykkes.
Har godt hørt om fænomenet før, og må indrømme, jeg stadig er lidt skeptisk. Sker det virkelig? Man ser jo heller ikke mælken direkte komme ud af hans bryst i filmen, gør man?
Men på den anden side – hvorfor ikke?
Og ja, selvfølgelig er det totalt reaktionært og macho-agtigt ikke at ville lade manden amme. 😉 Hvis det virkelig er muligt, viser det jo netop, at ligestillingen ikke har nogen “naturlig” grænse. Vi sætter den selv.
Men hvad fa’n. Det er jo også ok at have sine egne grænser. Ville nok også selv blive rimeligt forbløffet, hvis min mandlige kæreste pludselig gav sig til at amme ungen. – Men SÅ ville jeg også bagefter stolt fare ud og proklamere til alle mine venner, hvor enormt progressive vi var. 🙂
5. september, 2007 kl. 4:10 |
Jeg tror ikke rigtigt på det..
6. september, 2007 kl. 6:34 |
Det gør jeg.
9. september, 2007 kl. 7:51 |
Apropos:
4. oktober, 2007 kl. 10:31 |
det oprindelige menneske var ikke delt i to køn
et spædbarn skelner ikke
derfor
og det er nøglen
12. december, 2007 kl. 12:19 |
Hej Torben
Efter at have hørt dig i Kaffeklubben, må jeg lige kommentere på din behandling af “reproduktiv ligestilling”.
Sagen er den, at mens det i øjeblikket ikke lader sig gøre at lade mænd føde børn, er det ikke teoretisk umuligt. Man kender eksempler fra kvinder, som har gennemført graviditeter, hvor fosteret ikke har sat sig fast i livmoderen, men i bughulen – og sådan en har mænd også.
En mandlig graviditet ville naturligvis kræve en række kunstgreb, som
– in vitro befrugtning af æg
– ægimplantering i bughulevæggen
– hormonbehandlinger
– fødsel ved kejsersnit
Hertil kommer, at da fosterets blodkarsystem i mangel af en moderkage vokser sammen med bughulevæggens blodkar, hvilket gør “fødslen” til en risikabel affære med stort blodtab.
Men summa summarum – god grund til at antage, at vi med tiden vil se gennemførte mandlige graviditeter uden for filmens verden.
http://en.wikipedia.org/wiki/Male_pregnancy
12. september, 2008 kl. 9:00 |
m åske kan en perversion af en fremtidsgyser producere mænd der er misundelige nok på kvndens enestående evne til reproduktion, hvor manden principielt kun behøver deltage med få min. mens kvinden derefter kører sololøb biologisk set og således også har magten og ansvaret ikke at forglemme.
På den baggrund vil det aldrig blive muligt for en mand at opnå samme grad af samhørighed med sit barn – de to har aldrig delt krop konstant i 9 mdr. og mænd kan altså heller ikke amme.
Ja det er muligt at en mand som jo har bryster kan fremprovokere en lille mængde mælk ,men hvis ikke moderen stod standby med rigtige bryster og rigtig mælk ville barnet jo blive underernæret eller dø.
På samme måde med en mand og graviditet – manden ville gøre sig skyld i at hans barn døde eller blev født med en skade eller handicap efter en så mangelfuld graviditet i bughulen. At der kunne komme et levedygtigt og sundt barn ud af en “bughule-graviditet” ville høre til en absolut undtagelse.
Jeg synes dog det er godt at få taget emnet op – for selvfølgelig lider mænd da af livmoder og amme-misundelse – endda i stor stil, hvilket ovennævnte håbefulde indlæg vidner om.
Selvfølgelig er det nederen i den grad at være udenforstående når det største i livet sker – at der skabes liv. Uanset hvad en mand ellers kan præstere jobmæssigt kan det ligesom aldrig rigtigt sammenlignes eller konkurrere med det enhver kvinde kan med sin krop og sin iboende skabende kraft.
Fint at blogindehaveren fandeme ikke VIL amme- men bare rolig det KAN han heller ikke.
Kvinder vil uanset teknologiske perversioner udi at hjælpe den handicappede mand med at tilrane sig skaberkraft altid være så stærkt overlegne fra naturens side, og mænd vil opleve så mange døde og misdannede og hjerneskadede fostre ved forsøget på at gå kvinden i bedene, så det uden tvivl hurtigt vil blive klart for enhver mand, at det nok ikke er så sjovt at forsøge at gøre noget, man ikke er dygtig til, men hvor resultatet er mishandlede og døde fostre….
Og stærkt underernærede babyer som først er født af kvinden hvor manden så forsøger at amme.
Og er der i øvrigt nogen mand der vil betale med at skulle gå rundt med en C/D-skål i bryststørrelse? – for det er hvad, der kræves for at mælken kan rummes i brystpartiet. Mælken sidder jo ikke inde i brysthulen med i brystvævet (mælkegangene) så selv hvis det kunne lade sig gøre ville det kræve at en mand opgav sit eget køn…..
I øvrigt ville det for mere end 99%s vedkommende eller lad os bare sige nok i realiteten 100% medføre, at barnet måtte slå sig på flasken –
for mænd kan ikke amme, mænd har ikke en livmor, mænd har ikke æg, mænd har ikke en vagina og dermed ingen fødselsvej, mænd kan ikke danne en moderkage hvor barnet kan få den nødvendige næring osv.
Men fint at mænds misundelse og dermed historiske fornedring af den gravide kvinde og nybagte mor bliver indrømmet her!
Men kvinder og børn hører sammen – at påstå noget andet er misundelse fra mandens side idet manden jo er en assistent for den nybagte mor og aldrig kan aspirere til andet p.g.a sin mangelfulde biologi.
alt andet er omsorgssvigt overfor barnet og dets mor-symbiose.
Men til gengælde er denne lidt underdanige rolle og assistance ekstremt vigitig for både mor og barns trivsel.
Så mand gør det du er god til og lad kvinden om resten – ikk.
Og indrøm at kvinder er mænd overlegne m.h.t. skaberkraft.
Der er intet i kan gøre ved det – ud over at gøre det misundelige mennesker altid har gjort: prøve at nedgøre og ødelægge det for dem der har det ønskværdige.
Lad dog være med konstant at synke så dybt når I som mandlige chefer diskriminerer de fertile kvinder og på anden vis ikke vil anerkende kvindens suveræne eksklusivitet overfor det fælles barn.
12. september, 2008 kl. 9:01 |
En sidste kommentar til mandens misundelige ønske om at eftergøre kvindens livmor og graviditet. Som skribenten redegør for ville et sådant forsøg i praksis altid medføre at både mand og barn dør.
12. september, 2008 kl. 10:05 |
Sikke dog et mandehad, Helene. Jeg har ondt af dig.
12. september, 2008 kl. 11:27 |
Når jeg læser sådan noget som Helenes indlæg, og ser hvor det emmer af gensidig respekt mellem kønnene og fin forståelse for både mødres, børns og fædres behov, så fyldes jeg af en varm følelse og tænker – så er der alligevel håb for reel ligestilling med tiden. Hvor er det smukt.
(Jeg beklager sarkasmen og ironien, men jeg har lige hørt de sorte spejdere – og det er svært at tage nogen alvorligt der tror at generationers mandschauvinistisk misrøgt af kvindekønnet bedst besvares ved kvindechauvinistisk ditto.)
14. september, 2008 kl. 12:09 |
Jeg har ikke noget mandehad. Jeg synes mænd er rigtig dejlige og skønne, og jeg nyder at have en mand, der gerne vil hjælpe med at opfostre de fæles børn.
Jeg kunne ikke tænke mig at leve uden mine børns far – han er uundværlig.
Det jeg synes er så synd, det er den nye trend, hvor mænd partout skal kunne alt det som kvinder kan og det går ud over børnene.
Læs Ole Schouenborg f.eks.
Vi har to køn og vi kan forskellige ting.
Kvinden er på mange måder især i dag med ligestilling mere priviligeret end mænd fordi hun m.h.t at føde børn er manden overlegen på det punkt.
Men hun kan nå de samme ting som manden karrieremæssigt.
Jeg synes bare manden skulle lade kvinden have sin barsel i fred og lade kvinden amme i fred, fordi en mand kan biologisk set aldrig gøre det samme. Den form for ligestilling er ikke til børnenes bedste og er udtryk for misundelse fra mandens side.
14. september, 2008 kl. 12:22 |
Jeg synes enhver snak om at mand og kvinde skal dele barslen er så synd for de små børn.
For de vil helst være hos den der kan amme dem. Jeg synes man må lade kvinderne i fred og lade dem amme deres børn, for det er både barn og mor skabt til.
Det er bare super at der er så mange aktive fædre nu om dage – men der hvor problemet opstår det er når I ikke respektere kvinderne og kvindernes ret til at være sammen med deres små børn.
At ville kræve kvindens barsel er næsten lige så dumt som at kræve at hun skal føde barnet for tidligt for at faren så kan passe det i en kuvøse.
Det er bare ikke til barnets bedste. Vi kan ikke få ligestilling ved at lade som om mænd bare kan overtage en kvinde eller mors rolle.
Manden må jo finde sin egen stil i stedet for at trænge ind på det kvinen altid vil være bedst egnet til – nemlig de helt små børn.
Held og lykke til alle mænd med at finde deres egen rolle – uden at genere mor-barn-symbiosen for det kommer der kun ringere børn ud af.
Det handler om som moderne mand at gøre det bedste for barnet – og det er at støtte mor og barn i at udleve den naturlige synbiose minimun 1-2 år.
Jeg synes det er så synd for de islandske kvinder og børn at mændene skal have barsel så tidligt. Det er bare alt for tidligt.
Men senere i barnets liv kan man godt bytte.
Hvor er det frustrerende når kvinders råb om hjælp til familien bliver så misforstået, så det pludselig er far der skal på barsel.
Det er ikke gammeldags at små børn har mest brug for deres mor.
Det troede jeg FØR jeg fik børn men man bliver klogere af erfaring.
Når der kommer flere børn i en familie giver det jo også sig selv – mor tager baby og far tager den store – kan I ikke se det?
14. september, 2008 kl. 12:51 |
Det er dog helt sikkert godt for børn at have en far i deres liv- på utallige måder er det godt. Og faren skal også være aktiv fra starten af.
Men han skal respektere at der er grænser for hvor langt han kan gå – også a.h.t. mor og barn som i lang tid efter en fødsel har brug for hinanden på en helt anden måde end hvad manden kan kræve i forhold til sit spæde barn
Men er det her ikke hvad alle nybagte forældre må erfare?
Vi kan som mænd og kvihder aldrig blive helt ligestillede m.h.t. børn ligesom vi kan ude på arbejdsmarkedet. Men vi kan arbejde for at hjælpe hinanden -f.eks. ved at kvinden er den primære mens børnene er små og manden kommer mere og mere på banen efterhånden og kvinden gør mere karriere udenfor hjemmet.
Det er som om at mange mænd føler at nu er kvinderne ved at overtage vores gamle bastioner ude på arbejdsmarkedet, så skal vi da også have en hel masse fra kvindens terriotorium. Ellers er det ikke retfærdigt.
Men det er jo det jo ikke. Biologien har ikke været spor retfærdig når den har tildelt det ene køn næsten hele den reproduktive evne.
Men vi må respektere det og glædes over, at det jo også er den store kønsforskel der gør, at vi tiltrækkes af hinanden.
Ville i hvert fald ikke blive tiltrukket af en mand der havde bryster eller drømte om at være gravid!!!
Så skule kvinden måske også have skabt en penis og besvangre manden?
Ja jeg spørger bare nu hvor vi er ude i det millimeterdemokratiske og vil have hinandens biologiske rettigheder på trods af at vi er skabt som to køn, der ikke kan bytte roller m.h.t. frugtbarhed.
14. september, 2008 kl. 5:33 |
Nu begynder du (Helene/Rosa) din evindelige kværnen om at mænd på barsel tilraner sig noget på bekostning af kvinden. Den pointe har du gentaget i kommentar efter kommentar til andre indlæg her på bloggen, selv om du har fået at vide at det som regel er en fælles beslutning og et fælles ønske, som alle parter nyder godt af: Mor, far og barn.
Der er ingen her der argumenterer for milimeterdemokrati eller biologisk ligestilling. Der er én kommentator som angiver at det med tiden sandsynligvis vil være muligt, men han siger faktisk ikke at det er noget han ønsker.