De første legestue-erfaringer

Jeg har været på fire legestuebesøg, herunder et længe ventet besøg på Fars legestue. Dem fortæller jeg mere om her:

Luna i vandet – Babysvømning

I dag var jeg for første gang i svømmehallen med Luna, som nu er 15 uger gammel. Luna havde prøvet babysvømning en gang før med sin mor, og nu var det så min tur til at gå i vandet med hende.  Det var en stor oplevelse, både for Luna og for mig. Der var ikke instruktør på, men jeg havde fået at vide hvordan jeg skulle gøre, og Hustruen så til fra kanten.

Først holdt jeg hende ind til mig mens vi steg ned i vandet, og da vi var kommet ned, klamrede hun sig stadig til mig. Hun havde opspærrede øjne og veg ikke en tomme fra mit bryst. Efter et par minutter på denne måde, strakte jeg hende langsomt ud, mens jeg forsøgte at holde intens øjenkontakt med hende. Hun kiggede mere ned og rundt, men var rolig og fattet.

Næste skridt var at lade hendes ben glide bagud, så hun lå på maven, støttet af mine håndflader. Det gik fint. Hun sugede indtryk til sig og virkede mere koncentreret om at sanse end egentlig begejstret. Så var øvelsen at lade hende ligge på ryggen og flyde, kun støttet under hovedet. Det var virkelig noget hun kunne lide. Hendes ansigtsudtryk da jeg slap hånden under rumpen var fantastisk. Hun spærrede øjnene op, mærkede at hun selv kunne holde sig oppe, smilede over hele hovedet, og gav sig så til at sparke med benene og nød hvert et minut. Vi svømmede rundt og holdt øjenkontakt og hun pludrede med sit “rrrrrrøøøøø”.

Efter små 20 minutter havde hun fået nok, og det gik ikke helt glat med at få hende tørret og give hende tøj på. Hun var blevet irritabel og træt og overvældet af de mange indtryk, så der skulle ingenting til før hun stak i gråd. Hustruen tog hende med ud i sit omklædningsrum og forsøgte at amme hende, men hun var bare træt og ville sove. Det gjorde hun så hele vejen hjem i viklen. Og da hun vågnede var hun glad og pludrende igen.

Turen var også et vellykket forsøg på at bruge min Facebook-fædregruppe til at skabe fysiske møder, der ellers ikke ville være fundet sted. Jeg oprettede en event på babysvømningen og Morten – som jeg ikke har mødt før, men kun kender fra blogosfæren – kom også. Det var godt med lidt far-bonding, omend det ikke blev til så meget snak, da vi skulle pusle om vores små døtre.

Det foregik i Frederiksberg Svømmehal, hvor man kan booke sig ind via deres hjemmeside (virker kun i Explorer til PC) eller ved at ringe. Der er altså ikke tale om holdundervisning, men om at tage derhen på egen hånd. Man kan dog godt få hjælp, hvis det er.  Der er et højopvarmet puslerum lige ved siden af babybassinet, hvor forældrene evt. sammen kan bade deres baby og klæde den om. Og både i herre- og dame-omklædningen er der babystole, som de kan sidde i mens man selv klæder om og går i bad. Det kan vist ikke gøres meget bedre.

Fars legestue lukker

På Nørrebro findes Fars legestue, hvor mænd med småbørn kan komme og møde hinanden og lege med deres børn i et dertil indrettet rum. Der er sundhedsplejerske tilknyttet og alt er skabt af mænd til mænd på mændenes præmisser. Det er efter sigende ikke som mødregruppernes kaffeslabberas, men aktiv leg med børnene og snak imens. Det lyder som et fantastisk sted for småbørnsfædre.

Jeg sad i dag og læste om Fars legestue og glædede mig helt vildt til hver torsdag at trille ned og lege med min lille spunk og samtidig møde andre i samme situation. Jeg sad og kiggede på billederne og glædede mig over at bo i et samfund hvor den slags er muligt.

Og så ser jeg nyheden: Fars legestue skal lukkes. Kommunen skal skære ned, og alle aktiviteterne i dette børneforældrenes paradis af et “sundhedshus” skæres væk. ØV!

😦

Barnevogn og BabySam

Jeg har fået taget endnu en mødom. Forleden dag bevægede vi os ind i det sted som jeg for et år siden knap anede eksistensen af, men som nu er et genkommende navn i diverse samtaler med børneforældre: Babysam.

Vi skulle bare have en barnevogn. Vi var på forhånd skeptiske over for dette tempel for impulskøb, babydimser og overflødigt gejl. Men vi havde bil og var alligevel i Lyngby (Ikea-templet). Jeg havde forberedt mig på at skulle være bidende skarp over for ekspedienter der ville forsøge at prakke os alt muligt på ærmet med smooth-talk om hvor glad vores lille baby ville være med dette eller hint ekstraudstyr og hvor god en ide det ville være at købe den dyreste barnevogn. Jeg forestillede mig hvordan ekspedienten ville smigre sig ind på os med spørgsmål om barnets køn og indirekte henvisninger til småborgerlige friværdi-normaliteter og stereotype kønsforestillinger. Den slags fordomme bygger på erfaringer fra andre typer butikker, og BabySam virker umiddelbart som et sted der kunne overgå alle andre i smagløst sælgeri.

Men jeg blev positivt overrasket. Barnevogne og den slags var i kælderen for sig. Ekspedienten (“Kathrine”) var saglig og utroligt vidende. Hun kendte alle de forbrugertests vi havde undersøgt og alle oplysninger var underbygget med klare argumenter. Der var ingen forsøg på at få os til at købe de dyreste modeller eller ekstraudstyr vi ikke havde brug for. Sådan! Og gratis levering når vi ønsker det.

Nu har vi bestilt en barnevogn. Og den skal være sort. Hustruen var umiddelbart mest til den røde, men jeg nedlagde nærmest veto. Og det påvirkede mig ikke at hustruen straks forsøgte at udnytte ekspedientens oplysning om at det som regel faktisk var mænd der var til den røde (Ferrari-rød) . Kompromiset blev sort, og det er vi begge tilfredse med. Sort barnevogn med sort regnslag og sort myggenet. Her kan det indskydes at det ikke har noget på sig at sorte barnevogne skulle være for varme i solen. Det er blevet testet og påvist at være forkert. Så vær ikke bange for sort. Der er for mange pastelfarver i en babys liv.

Mærkevarebørn

Nybagte og kommende forældre bruger dobbelt så meget på udstyr og især tøj til deres børn som de gjorde i år 2000. Og allerede dengang var mærkevarebørn stærkt udbredt. Politiken skriver om det i dag. Her er to citater fra mødre på barsel:

”Nu hvor jeg er blevet mor, har jeg overført mit tøjforbrug på min baby. For når vi er i byen er det altid babyen der bliver vist frem først”.

”[Tøjet] må gerne være hamrende dyrt og lækkert, men skal helst ikke se ud af noget. Og så har der været en lang periode hvor det helst skulle se hjemmelavet ud – sådan er det vist stadig, for det signalerer overskud”.

Med fare for at lyde politisk korrekt, så er jeg ved at brække mig over forældre, især mødre, der gør deres børn til statussymboler og ikke kan komme tidligt nok i gang med mærkevareræset. Men før jeg bare fordømmer, må vi lige se på årsagen. Det har Lars Pynt Andersen forsket i:

”De velklædte børn er et signal til omverdenen om, at her går det fint, og mor har helt styr på det med at være forælder.”

Men ud over at ”man synes bedre om et velklædt og lækkert barn”, som det også hedder sig, så handler det vist også om at baby-butikkerne i deres rus har oprustet salgsteknikkerne. Man får efter sigende udleveret en lang liste over de ”nødvendige” ting, der lige løber op i max. 13.500 kr. Og jeg har hørt fra flere at hvis man overvejer en billigere model af noget får man formuleringen fra sælgeren ”den her vil virkelig være god for dit barn” (om den dyre model), og hvem vil ikke være gode ved sine børn?

Måske skulle folk være lidt mere bevidste om hvad de gør, for de forstærker mærkevareræset ved at deltage i det, og lægger dermed et øget pres på dem der forsøger at holde det nede – eller simpelthen ikke har råd. Mærkevareræset er knyttet til mobning i skolerne, klasseforskel og generelt grusomt snobberi (se fx her). Jeg har ingen respekt for det. Hvorfor er det mærkevare-fetichisterne der får lov til at sætte dagsordenen i mødregrupper, vuggestuer, børnehaver og skoler?

Til dem der fører an i mærkevareræset: Prop din gucchitaske op i røven på Mads Christensen og få et liv. Dit barn har ikke brug for mærkevaretøj, og du har ikke brug for mærkevaretøj på dit barn. Hvis du tror noget andet bør du gå til psykolog og få rettet op på dit selvværd. Det bliver i hvert fald ikke fikset ved at gøre dit barn til en påklædningsdukke.

Autostol og cykelstol

Det er stadig yderst uvant for mig at forholde mig til alle de indkøb som skal gøres i forbindelse med at få barn. Men lad os begynde et sted, nemlig auto- og cykelstole. Anledningen er at det nye nummer af Tænk netop er dumpet ind ad brevsprækken.

Her kan man orientere sig i en omfattende test af de forskellige autostole på markedet, og der er ingen tvivl: Man skal købe en Maxi Cosi eller evt. en Römer – begge skal være modeller med Isofix. Og man skal i hvert fald overhovedet ikke købe en Brio eller en Recardo – de er simpelten ikke sikre. Se testen her.

Hvad angår dette nye og effektive Isofix-system er det nok bare et problem hvis man (som vi) ikke har egen bil, men benytter os af delebiler og taxa. Isofix kræver nemlig “to beslag, der er monteret på bilens chassis bag bagsædet mellem ryglænet og selve sædet”. Og de er nok ikke så mobile.

Samtidig har Forældre og børn testet cykelstole, og her er konklusionen at man nok skal købe en Ergon fra Babysam. Jeg har dog ikke set hele testen, men kun en omtale af den her.