Madmonsteret

Dette indlæg handler om måltiderne. Om hvordan Luna udtrykker et væld af følelser mens hun spiser. Og om hvordan hun lynhurtigt forvandler sig til et monster når først måltidet sættes i gang.

(Luna er nu 10 måneder gammel).

Måltidets affekter

Lunas måltider er et mindre drama. Hun gennemgår tilsyneladende samtlige grundfølelser i løbet af hvert eneste måltid, og burde være fast pensum på teaterskolen i studiet af affekter og grimasser.

Luna nynner konstant med mad i munden. Det ligger det meste af tiden på den samme tone med diskrete mikrotonale udsving. Kun når affekterne tager over kommer der egentlige tonale udsving.

Luna løfter triumferende skeen mod himlen i en næsten kultisk gestus. Hun stopper pludselig op og falder i staver med blikket rettet mod et ubestemmeligt punkt uden for den synlige verden. Hun ser melankolsk frem for sig mens hendes fingre ælter noget mad sammen og langsomt dumper det ned på gulvet.

Pludselig råber hun aggressivt og utålmodigt på noget som kun hun ved hvad er – som regel noget mad eller drikke hun efterspørger – mens hun læner sig frem i stolen, og fortsætter sin desperate hylen indtil forældrene gætter hvad hun vil have eller hendes opmærksomhed afledes.

Luna lægger hovedet koket på skrå og gør sig til for forældrenes kærlige blikke. Hun nikker ukontrollabelt og ender hver gang skeløjet med hagen mod brystet (af uvisse grunde). Hun drejer hovedet fra side til side med et alvorligt udtryk i ansigtet, og griner først bagefter af sig selv. Med et udbrud af stor begejstring fordeler Luna havregrøden bag ørerne, i nakken og resten i håret.

Monster

Luna kan også betragtes som et monster når hun spiser. Hun er et grådigt uhyre i sine umiddelbare behovs vold og forventer at blive serviceret og tankelæst af sine forældre. Hun kaster maden på gulvet og forventer at den bliver samlet op igen. Hun smører den rundt i hele hovedet og også gerne på sin fars skjorteærmer, hvis hun kan komme til det. Hun larmer og råber og skriger mens hun klemmer maden som var den et levende offer i hendes monsterhænder.

Hun kaster skeer overbord og hælder tallerkenens indhold ned over sig selv i en orgiastisk rus af skamløs ødselhed. Hun drikker grådigt af koppen og så snart hun har fået nok, slipper hun den, så resten af indholdet flyver ud over det hele.

Nogle gange stopper hun op og bliver helt rød i hovedet. Uden blusel sidder hun og skider ved bordet.

Højdepunktet af Lunas karriere som madmonster var for nogle uger siden, hvor hun spiste leverpostej. Hun havde fået en stribe leverpostej tværet op på overlæben som et lille overskæg. Med sin naturlige sideskilning strakte hun pludselig den ene arm stift i vejret og råbte ekstatisk ud i rummet.
Der var ikke noget at tage fejl af. Hun var i dette øjeblik blevet Hitler.

Reklamer

3 kommentarer to “Madmonsteret”

  1. Simon Says:

    Hæ hæ

  2. sidsel sangild Says:

    Godt jeg ikke tror på reinkarnation.

  3. Julia Lahme Says:

    det kræver ca 2 timers forberedelse og det samme i oprydning og så skal måltiddet overståes på syv et halvt minut for at babyen ikke bliver vanvittig. det er et tosset babyliv, det er det altså. og ind i mellem er det smurt en lille bitte smule ind i lort. KH J

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: