På vej mod barsel

I fredags havde jeg min sidste rigtige arbejdsdag inden barsel.

Det bliver spændende. Jeg glæder mig til at være endnu mere sammen med Luna og til at komme endnu tættere på hende. Jeg glæder mig til at gå til babyrytmik, gå i Fars Legestue, gå barnevognstur med andre fædre, køre med hende i Nihola-cyklen og finde på nye små lege sammen med hende. Også til små hverdagsting som at tage hende med i vaskekælderen eller på indkøb. Jeg er godt klar over at det ikke altid er fryd og gammen, at hun visse dage ikke vil gide noget og vil dræne mig for energi. Men det må jeg så tage med.

Samtidig med denne grundlæggende glade forventning, kan jeg ikke lade være med også at være en smule urolig. Jeg skal kaste mig ud i en tilværelse som er en ganske anden end den jeg er vant til. Jeg har ikke Hustruens hverdagsrutiner siddende i kroppen, men skal lære dem i de næste 2 uger, hvor vi begge er hjemme. Jeg er vant til at have Luna alene et par timer om morgenen og i mindre perioder sidst på dagen og i weekenden. Ellers er det sammen med Hustruen, som har en naturlig autoritet gennem sin erfaring. Nu skal jeg stå med ansvaret selv.

De ting som kan gøre mig lidt urolig er: Om jeg vil komme til at kede mig med en hverdag fuld af banale rutiner. Om jeg kommer til at dumme mig og gøre alle de forkerte ting. Om jeg kan håndtere de dage hvor hun ikke vil sove i barnevognen. Om hun vil være ulykkelig over at hendes elskede mor går hver morgen. Og frem for alt: Om jeg kommer til at tabe Luna eller på anden måde skade hende. Allerværst: Om hun kommer ud for en ulykke fordi jeg i et øjeblik ikke er årvågen nok eller ikke har gennemskuet hvad der kunne ske.

Men denne uro overskygges af den spændte forventning om at skulle være sammen med hende hele tiden og at knytte et intimt bånd, der sætter sig varige spor. At følge hendes udvikling nøje og være den, der kan fortælle om hvad hun nu har fundet på når Hustruen kommer hjem. At opleve hende opleve verden og at gøre det sammen med hende. Måske at være den første der ser hende kravle. Eller høre hende sige sit første ord (som sandsynligheden taler for vil være enten “mor”, “far”, “hurrah” eller “gyng-gang”).

Jeg har ikke fået skrevet så ofte på det seneste. Det er ikke fordi jeg mangler stof at skrive om, tværtimod, men simpelthen fordi jeg har manglet tid og overskud. Jeg regner med at min aktivitet vil stige markant i de næste tre måneder, da jeg hverken skal skrive forskningsartikler eller avisanmeldelser og vel nærmest er afhængig af at skrive. Så Farbar går formentlig ind i sin mest intense periode.

Reklamer

En kommentar to “På vej mod barsel”

  1. Helle Kjærulf Says:

    Hej far på barsel,
    Jeg er journalist og skal i gang med en artikel til Alt for damerne om forskellige måder at indrette barselsorlov. Det ser ud til, at du står lige i det 🙂 Er det noget, du/I vil fortælle om i en mindre artikel? I temaet vil være nok fem forskellige måder at holde barsel… Kontakt mig, så tager vi den derfra. Bedste hilsner fra Helle Kjærulf (går ud fra, at du kan se min email – ellers er jeg nem at finde, Århus og Stickelbergs Bureau)…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: