Barnevogns-centrisme

Før jeg fik barn forstod jeg ikke helt hvorfor folk med barnevogne ofte så plagede og stressede ud. Det gør jeg nu.

Før jeg fik barn var jeg så naiv at opfatte barnevognen som en barnevogn, altså en vogn til at køre børn i – et transportmiddel. Men i Danmark (og efter sigende ingen andre steder i verden, mærkeligt nok) har barnevognen en dobbelt funktion. Den er nemlig også stedet hvor man kan få spædbarnet til at falde i søvn. Og måske er denne funktion den vigtigste.

Jeg har tidligere i begejstrede vendinger beskrevet hvor fantastisk det kan være at køre sit barn i søvn, og det står jeg ved. Men der er også en anden side af sagen. Nemlig det meget snævre fokus man kan få, især når det er svært at få den lille til at sove. Det er en slags egocentrisme, og så ikke alligevel, for det handler ikke om en selv, men om barnet i barnevognen, der bliver altings centrum.

I denne situation bliver alle andre en slags forhindringer for at barnet kan sove. Man opdager pludselig hvor meget larm folk i gården laver: De smækker med døre og vinduer, de råber og skriger, de spiller høj musik og dunkende bold, og en kører på skramlende skateboard. Ja, vores gård er livlig, og det sætter jeg pris på lige indtil Luna skal sove. Så ser jeg helst at alle i gården stopper deres aktiviteter øjeblikkeligt, hvisker sagte og lister lige så stille ind i deres lejligheder hvor de lydløst lukker vinduerne og sætter sig ned i det fjerneste værelse med hovedtelefoner på indtil Luna sover. Det forekommer mig kun rimeligt.

Det er ikke bedre hvis man bevæger sig ud på gaden og går rundt i kvarteret: Her er også mennesker og andre irritationsmomenter såsom startende biler, hunde og vejarbejde. De virker virkelig som om de er fuldstændig ligeglade med om Luna er på nippet til at falde i søvn. Det er som om de ikke fatter at det eneste rimelige er at al aktivitet på gaden bør stoppe når jeg kommer tromlende med Luna i barnevognen; at der faktisk er en risiko for at Luna ikke falder i søvn. Næ nej, de er i gang med deres åh så vigtige vejarbejde og bilkørsel og råberi og skramleri.

Det er barnevogns-fascisme. Jeg er i disse øjeblikke en barnevognsfascist, der betragter Lunas søvn som selve verdenssituationen, som noget alle andre bør tage hensyn til. Men selvfølgelig er det ikke rimeligt, og jeg tog heller ikke selv hensyn før jeg fik barn. Jeg så nærmest ikke barnevognene, de var usynlige lige indtil jeg selv skulle have barn. Så var de lige pludselig overalt.

Jeg er ikke spor stolt af disse impulser, og jeg forsøger som civiliseret og etisk menneske at holde dem nede og at se sagen fra alle andres synspunkt. Men impulserne kan af og til vise sig som et plaget eller stresset udtryk i ansigtet. Jeg kan være lidt afmålt hvis folk hilser eller vil sludre lige når Luna er ved at falde i søvn.

Så hvis man møder mig med min barnevogn og jeg virker irritabel, så er der en god chance for at det ikke er noget personligt, men at Luna er lige ved at sove. Tilgiv mig, thi jeg lider blot af barnevogns-centrisme.

Reklamer

6 kommentarer to “Barnevogns-centrisme”

  1. Morten Høybye Frederiksen Says:

    Tell me about it…

    Naboen er gået i gang med at sætte en ekstra etage på huset, og det er jo fuldstændig hensynsløst, når nu jeg går hjemme på barsel, og Ester skal have både formiddags- og eftermiddagslur, specielt når der kunne er skygge på den side af huset der vender ind til netop den nabo.

    Jeg tror jeg prøver at se om temperaturen er tålelig i parken her til eftermiddag.

  2. Jannik Lindquist Says:

    Nogle ville jo mene, at du først nu har fået en ny vinkel på din kultur-forbruger centrisme 🙂

  3. sangild Says:

    Ikke forstået tilsyneladende drilsk hentydning. På hvilken måde kulturforbruger-centrisme og på hvilken måde en ny vinkel?

  4. sangild Says:

    OK, det viser sig at Janniks kommentar hentydede til debatter som denne her, hvor folk der har bosat sig i Indre By begynder at klage over larmen når de får børn. Altså at man er en glad kulturforbruger indtil man får børn, hvor folks kulturforbrug primært er noget der larmer.

    Trods at der er tale om en spøgende bemærkning vil jeg lige understrege at jeg ikke generes af kulturforbrug, men af langt mere basale ting som vejarbejde, trafik og renovation – ting som jeg ikke kunne drømme om at klage over. Og at jeg i øvrigt fortsat er en ivrig kulturforbruger (og -anmelder).

  5. Luna fryser: Indføling der bliver til overføring « Farbar Says:

    […] andet eksempel er, at jeg som sagt kan stresse over at der er larm omkring os når Luna skal sove i barnevognen. Som nu i dag, hvor […]

  6. Et par observationer vedrørende det at være på barsel – særligt hvad angår brugen af teknologi under kørsel med barnevogn | granns.net Says:

    […] > Mange unge mennesker synes åbenbart det er utroligt hårdt at gå op af trapperne i metroen. De styrer direkte efter elevatoren (ja, en elevator er vel også en slags teknologi…), og har intet imod at vente længere på den end det ville tage at komme op med rulletrappen og trappen. (til gengæld er de ikke meget for at give plads til en barnevogn. Ja, man bliver meget let barnevognscentrist) […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: