Lunalogi (læren om Luna)

Da vi alligevel bruger en masse energi på at studere og håndtere Luna, kunne vi lige så godt omdanne vores hjem til Institut for Lunalogi. Her skitseres instituttets vigtigste forskningsaktiviteter:

Institut for Lunalogi er stedet for al viden om lille Luna. Instituttet ledes af Lunas mor og far, der også tager sig af den primære forskning. Hertil kommer udvalgte gæsteforskere, stipendiater og studerende, der i kortere tid kan studere fænomenet, som regel kun et par timer ad gangen.

Lunalogerne er i regelen også lunafile, dvs. de har et kærlighedsbaseret og derfor alt andet end neutralt forhold til deres forskningsobjekt. Udenforstående vil nogle gange måske endda hævde at de lider af Lunapati, dvs. sygelig optagethed af Lunas ve & vel & gøren & laden.

Blandt grunddisciplinerne på instituttet er:
Lunagenien
(læren om Lunas undfangelse)
Lunametrien
(opmålingen af Lunas ydre dimensioner og vækst)
Lunamorfologien
(studiet af Lunas ansigtstræk og kropslige form; herunder Lunagenealomorfologien, der iagttager hvor i familien hun har de enkelte træk fra)
Lunagrafien
(fotografisk dokumentation og nærstudier af de talløse afbildninger af Luna)

En uhyre vigtig disciplin er Lunalingvistikken, der forsøger at forstå Lunas særlige sprog og dets opbygning. Det er samtidig en meget vanskelig disciplin, ikke mindst den på én gang komplekse og simple underdisciplin, Lunasemantik, der skal redegøre for meningen med Lunas udsagn. Det enkle består i at Luna har et relativt lille pludreforråd.

Udfordringen består så til gengæld i at den samme lyd fx kan betyde:
Hjælp, jeg er sulten.
Hurra!
Jeg vil ikke ligge her mere; kom nu og tag mig op!
Jeg nyder virkelig at ligge her.
Hej Mariehøns!
Hej træer!
Hej far!
Jeg kan ikke nå [genstand x], giv mig den nu
Hvor er det sjovt!
Stop, det er ikke sjovt mere!
Lunalingvistikken er af denne grund til i høj grad at forlade sig på paralingvistiske fænomener som fagter, ansigtsudtryk og generel kontekst.

Det kan undertiden være vanskeligt for Lunapatiske Lunalingvister samtidig at opretholde den fornødne videnskabelige objektivitet. Således hævder en af de Lunalingvistiske forskere, cand. scient Hustruen, hårdnakket at lyden ”uaaaaaw” er et klart forsøg på at sige ”mor”, på trods af manglende fonetisk grundlag for denne konklusion.

Så er det lettere for Lunaneurologien, studiet af Lunas hjerne og kognitive evner. Eftersom det er et rimeligt overskueligt antal synapser der har forbundet sig i hendes hjerne, kan Lunaneurolgien faktisk give en udtømmende redegørelse for aktiviteterne. Sagt mere folkeligt: Luna har endnu ikke så mange brikker at flytte med i sit nuttede lille hoved.

Lunaludologien studerer Lunas legende adfærd, dvs. stort set al adfærd ud over søvn (tilhørende Lunasomnologien) og mad (tilhørende Lunagastronomien). Til Lunaludologien hører det meget praktiske perspektiv at være i stand til at gennemskue hvad Luna har lyst til at lege med i en given situation. På baggrund af Lunalingvistikkens førnævnte problemer, er der nemlig en del gætværk involveret i denne servicefunktion.

Alle disse discipliner bygger på empiri, men der er også en mere spekulativ afart af Lunalogien – den højeste indsigt af dem alle, nemlig Lunasofien. Det er først med Lunasofien at de empiriske iagttagelser får en sammenhæng og et hierarki. Lunasofien anspores i sin grund af Lunafilien, der er drivkraften i det hele, og derfor taler visse også om en egentlig Lunafilosofi.

Læsende Luna (6 måneder)

Læsende Luna (6 måneder)

Luna fordybet i zoologisk forskning i en alder af 6 måneder.

Reklamer

4 kommentarer to “Lunalogi (læren om Luna)”

  1. hedage Says:

    Med den far må det være tilladt at sige: Luna for President!

  2. Simon Says:

    Jeg mener nu du mangler en: “Luna by proxy” som en fællesbetegnelse for alle os der følger Luna på afstand via denne blog.
    Tak for en alletiders blog
    /Simon

  3. Brian Says:

    Jeg har nu brugt en hel time på at kigge denne hjemmeside igennem. Jeg må sige at Luna kan glæde sig over sine forældres fantastiske humor. Jeg er selv i den fantastiske situation, at min kæreste her i går morges påstod højtråbende at jeg skal være far. Godmorgen lørdag – hvad mon søndagen bringer af nye oplevelser.

  4. Luna-status « Farbar Says:

    […] gennemgik hele følelsesspektret fra den største glæde til den største smerte. Man undres, men lunalogerne er sat på sagen. Luna spiller fodbold før hun kan kravle eller […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: