Lortebleen

Advarsel: Denne beretning har et ufravigeligt fokus på afføring.

Lortebleen

Som jeg før har været inde på, så synes jeg faktisk det er hyggeligt at skifte ble på Luna. Som regel, i hvert fald. Med lortebleerne er det ikke helt så hyggeligt, især ikke efter at hun er begyndt at have afføring sjældnere, men til gengæld i meget store mængder. Så store at bleen tit ikke kan holde det indenbords, så der kommer lort på tøjet, lort på tæppet, lort ned ad benene, lort op af hendes ryg.

I morges havde jeg nok den hidtil værste lorteseance. Jeg var som sædvanlig stået op med Luna mens Hustruen lå og fik sin hårdt tiltrængte morgensøvn. Mens vi legede og hyggede os, fik hun pludselig skideansigt. Skideansigtet er ikke til at tage fejl af: Luna holder vejret, rynker panden, ser koncentreret ud, og bliver rød i hovedet. Således også i morges. Jeg støttede hendes forehavende ved at bøje hendes ben op til maven og gengælde hendes anstrengte blik. Efter nogle sekunders intensitet kom forløsningen: fldrpdrd, sagde det i bleen, og der var ingen tvivl. Dette var ikke varm luft. Der var bingo.

Jeg blev hos hende i nogle minutter for at tjekke om der kom mere, men det gjorde der ikke. Jeg spurgte hende om der var mere hvor det kom fra, men det kunne hun af gode grunde ikke svare på. Hun svarede dog indirekte ved at se afslappet og ‘færdig’ ud. Så jeg gik hen og tog noget tøj på, gjorde vaskefadet klar, og bar Luna ind til puslebordet.

Bleen var ganske rigtigt fyldt til randen med denne orangebrune, tyktflydende afføring, som alle spædbørnsforældre kender og har lært at leve med. Jeg priste mig lykkelig for at bleen for en gangs skyld havde holdt på det hele. Jeg fil bleen listet over i blespanden uden at klatte på noget, men da den skulle presses ned var det ikke uden at sætte sig et aftryk på mine fingre. Jeg bandede og forsøgte at tørre det af med en klud.

(Her skal det nævnes at vi ikke har rindende vand i nærheden af puslebordet. Så når den bedre halvdel ikke er til stede, er der ikke mulighed for at vaske hænder. Samtidig skal det nævnes at jeg under hele processen var nødt til med den ene hånd at holde Lunas fødder oppe, så hun ikke fik smurt det ud på dem også.)

Imens jeg tørrede fingre fik Luna den ide at hun hellere måtte skide noget mere, nu hvor det hele gik så godt. Så det gjorde hun; en ordentlig klat lige ned på underlaget. Jeg måtte flytte hende, lægge en ny stofble oven på klatten og forsøge at få gjort hendes bagdel og tilstødende områder ren med engangsklude og vaskefad.

Da jeg var ved at vaske hende det mest centrale sted, valgte hun så at lukke endnu en portion ud. Ud over min hånd.

Jeg synes egentlig ikke jeg er sart, men det bryder jeg mig altså ikke om. Jeg synes faktisk det var rigtigt ulækkert. Og jeg kunne stadig ikke putte hånden ind under en vandhane. Og Hustruen sov stadig intetanende i det tilstødende værelse. Og mens jeg stod dér, lammet af katastrofen, mærkede jeg at jeg var ved at gå sukkerkold. Jeg havde ikke fået noget mad, og når jeg går sukkerkold går jeg let i krise. Dette var krise.

Resten af forløbet står lidt tåget for mig. Lidt som når man er på overlevelsestur og de sidste 100 kilometers vandring uden mad og drikke er foregået med reserver, man ikke anede at man havde, og bagefter forekommer de nærmest uvirkelige i erindringen.

I hvert fald havde jeg intet overskud til at pludre med Luna. Eller synge for hende. Eller lave nogen glade ansigter. Heldigvis havde hun mariehønsene, så hun lå og var i et mægtigt humør og hyggede sig med dem, mens jeg på en eller anden måde fik gjort hende ren og givet hende en ny ble på uden at den blev smurt ind i lort.

Jeg løftede hende ned på et tæppe på gulvet, gik ud i køkkenet og vaskede hænder meget grundigt og bar hende ind i stuen. Jeg var i dårligt humør og jeg var gået sukkerkold, men jeg var jo sådan set ikke sur på Luna. Allerede på vej ind i stuen stak hun mig et af sine utrolige smil, og jeg smeltede og smilede igen.

Den slags smil giver på mirakuløs vis én viljen til at gøre hvad som helst. Om jeg så skulle stå en hel dag med hænderne i lort, så ville jeg gøre det for hende.

Epilog
En time senere åbner jeg dagens Politiken. Wulffmorgenthaler-tegningen på bagsiden af 2. sektion handler om…lortebleer! Og Ingmar Bergmans livssyn. Bemærk hvor realistisk lortebleen er tegnet med afføring ned ad benene osv. Man er ikke i tvivl om at Anders Morgenthaler er far. Sikke et sammentræf.

Wulffmorgenthaler - Ingmar Bergmans lorteble

Reklamer

8 kommentarer to “Lortebleen”

  1. sangild Says:

    Aman Jensen har faktisk skrevet en sang om lortebleer.

  2. snuf Says:

    Jeg tror alle fædre har én Værste Lortebleoplevelse (selvom der har været mange af slagsen..)

    Min (indtil videre) var på et meget lille toilet på en restaurant på Gran Canaria, med afføring på stort set hver eneste flade, inkl. mig selv. Det var en mælkebaseret afføring, og dermed meget proteinrig, og dermed meget fedtet og svær at tørre af.. Inde i restauranten sad resten af familien og nød sin mad, lykkeligt uvidende om min lortekamp.

    Men Kærligheden til ens børn er ubetinget, og derfor stiller man heller ikke spørgmålstegn..

  3. snuf Says:

    Nåeh ja.. Og her for nyligt rejste datteren sig abrupt fra sit badekar, kikkede et øjeblik forundret/koncentreret på mig og tømte sin tarm ned i badevandet.

    Et syn jeg sikkert aldrig glemmer.

    Op med hende og i gang med at fiske…

  4. Erik Steinskog Says:

    Bare en liten referanse her – måske som en trøst, og som en slags planlegging av fremtiden http://www.dagbladet.no/tegneserie/pondus/?1207077229

  5. Sangild Says:

    @Snuf: Tak for beretningerne.

    @Erik: Ja, det er bestemt en trøst at man kan gøre gengæld når man kommer på alderdomshjem.

  6. sangild Says:

    Så er rekorden slået! I morges fandt Luna ud af at hun ville skide netop som jeg havde fjernet bleen. Og denne gang var det ikke bare på mine hænder, for i mellemtiden har hun efter alt at dømme udviklet en større peristaltisk kraft, som gør at hun nu kan skyde det ud som af en kanon. Så det gjorde hun. En kæmpe, tyk ladning ned over sin far og ned i en sø på gulvet, som jeg ikke kunne undgå at træde i. Det er sjovt at tænke på nu, men det var det altså ikke i morges. Efter at have forsøgt at redde situationen var jeg til sidst nødt til at krybe til korset og tilkalde assistance fra den sovende hustru. Det er godt at man har en betingelsesløs kærlighed til sit barn med alt det lort man skal tage imod…

  7. Helene Says:

    En utroligt morsom beretning, især taget i betragtning af, at jeg kun er 16 år, og derfor er der forhåbentligt længe til den slags oplevelser.

  8. Luna er syg « Farbar Says:

    […] og igen på mine hænder og alt andet omkring mig da jeg skulle skifte hende (lidt i stil med denne oplevelse). Da jeg senere iført regntøj og gummihandsker forsøgte at desinficere stolen under bruseren […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: