Mageløs Mariehøns-Mobile

Det bedste i verden er den uro (mobile), der hænger over Lunas puslebord. Den er fantastisk, den er sjov, den er en kilde til evindelig underholdning. Altså for Luna. Jeg har ikke helt forstået hvad der gør den fantastisk, men det må jeg jo bare respektere.

Og det gør jeg da også til fulde. Det er en fryd at lægge hende på puslebordet og se hende lyse op ved synet af uroen, der hjælper på næsten ethvert humør. Selv når den er stille er den interessant for hende, og tager hendes fulde opmærksomhed. Og når man så kommer til at skubbe til den, eller når føntørreren (som hun elsker at bliver blæst af) sætter gang i uroen, så kender festen ingen grænser: Luna smiler og griner og virrer begejstret med hovedet og sender de velkendte ukontrollable spasmer ud i resten af kroppen. Hun er med andre ord i en slags ekstase. Og finder sig i næsten hvad som helst fra os.

Men hvad er det dog med den uro, der hensætter hende i ekstatisk fryd mange gange om dagen? Der er tale om fire flyvende mariehøns på stænger, som omgiver et lille rødt æble med en lillebitte orm. Det er især mariehønsene, der tager kegler hos Luna.

Set ovenfra er det svært at dele hendes begejstring for uroen, selv om man kan glæde og more sig over den. Jeg har længe været nysgerrig efter at se den med Lunas øjne, men jeg kan ikke rigtig komme til at lægge mig på hendes puslebord. Nu fik jeg så den idé at fotografere den – simpelthen lægge kameraet dér hvor Lunas hoved ligger når hun bliver skiftet. Og dette er kameraets version:

Lunas elskede mariehøns

Billedet er taget med mobilen i bevægelse, og med det lys der nu var i rummet (loftet er faktisk hvidt). Når jeg ser det, kan jeg faktisk bedre forstå Lunas begejstring. De er da lidt sjove, de mariehøns, og jeg begynder at forstå at hun synes de er hendes bedste venner.

Før I nu skriver at det nok lige så vel kunne have været en anden uro end lige netop den her, vil jeg straks sige: ja, det ved jeg godt. Men nu er det altså den her. Og den slår åbenbart husets andet børnetingeltangel.

Reklamer

6 kommentarer to “Mageløs Mariehøns-Mobile”

  1. Katrine Says:

    Vi har een med panda-bjørne. Et HIT uden lige!! …Og de er endda 2-dimensionelle… Så det må jo bare være nogle streger, der bevæger sig for ham 😉
    Tv kommer klart på en 2. plads! Lys OG bevægelse – det er for vildt!

  2. Jeanette Says:

    Hvor har du købt den uro med mariehøns henne? Den vil jeg da prøve til min nu 6 uger gamle Leonora, som også nægter sut og barnevogn ;o)

  3. sangild Says:

    Det er en vi har fået forærende, men den er nok købt i en eller anden baby-butik med træting eller noget. Der står ikke noget varemærke på den. 90% af Lunas tøj og legetøj er noget vi har lånt eller fået.

    I dette øjeblik er Luna i meget dårligt skrigehumør mens Hustruen forsøger at smøre hende med zinksalve på ømme steder, og det eneste der kan distrahere hende lidt er – stadig – mariehønsene. Nu er hun dog så stor (5 mdr.) at hun gerne vil røre ved dem, så det bedste man kan gøre for hende er at holde hende så hun kan nå dem og putte dem i munden.

  4. Jeanette Says:

    Meldningen fra den stolte mormor er, at ovennævnte mobile er bestilt på http://www.funny-toys.dk – så sig ikke at den ældre generation ikke kan finde ud af at net-shoppe, høhø.

    Jeg er sikker på den bliver et hit hos os omegnskøbenhavner landsbyboere også.

  5. Sangild Says:

    Ja, det er præcis den! Så håber jeg at jeres lille får lige så meget glæde af den som Luna har af vores.

  6. Undreland » Blog Archive Says:

    […] vi fandt også en meget interessant mariehøne-mobile i træ, i øvrigt gennemtestet og godkendt af Luna. og så er der selvfølgelig bøger og musik på listen også. Selvfølgelig. Bøger af Astrid […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: