Lunas verden (5 uger gammel)

Lunas verden er simpel: det handler om at spise, fordøje og sove. Og så en lille smule, når der ind imellem er lidt overskud: at kigge lidt på verden omkring hende.

Luna lever utopisk: hun får alle sine behov tilfredsstillet, bliver elsket og beundret og har intet ansvar – hun ved ikke en gang at der er andre der tager ansvaret for hende, så hun er også uden skyld, uden skam, uden skuffelser, uden bekymringer. Hun lever 100% i nuet – en tilstand som aldrig kommer igen, og som adskillige religioner og livsfilosofier og selvudviklingskurser jager som tabt ideal.

Når hun græder er hun gråd, når hun fordøjer er hun fordøjelse, når hun når hun spiser er hun en malkemaskine. Den største ambivalens man finder hos hende er når hun er på kanten mellem drøm og vågen tilstand: her er det som om to kræfter kæmper i hende: en der vil vågne og en der vil sove. Ellers er hun utopien om det hele menneske.

Hun aner det bare ikke. Hun aner ikke at hun er et menneske, at hun eksisterer som adskilt fra verden, at hun bliver passet på af sine forældre, som er andre væsener adskilt fra hende, der selv har et liv. I det hele taget ved Luna absolut ingenting. Hun er bare. En “hommelette”, som det hedder hos psykoanalytikeren Jacques Lacan – en blanding mellem “lille menneske” og “udflydende æggeret”.

Hun ser ikke genstande, objekter, men snarere bare kontraster mellem lys og mørke. Derfor er de tre mest interessante ting at kigge på:
1. Kanten af et overvejende mørkeblåt billede hendes mor har malet, der hvor det møder den hvide væg.
2. Lampen. En hvilken som helst lampe eller anden afgrænset lyskilde.
3. Uroen over hendes puslebord.

Hun kan godt ind imellem finde en vis interesse i sine forældres ansigter i nogle sekunder før lampen ved siden af fanger hendes blik. Hun kan formentlig genkende vores stemmer og lugte som noget trygt og velkendt uden at identificere det nærmere.

Jeg elsker hende overalt på jorden, hun er det sødeste lille væsen, men jeg må indrømme at jeg efterhånden begynder at længes mod at hun bliver lidt kommunikerende – altså bare at hun kigger på mig, genkender mig og viser at der er en kontakt mellem mig og hende. At jeg på et tidspunkt bliver mere interessant end lampen. At hun forstår at min tale kommer fra mit ansigt. At hun giver et smil, der ikke kan affærdiges som en refleksmæssig sideefekt ved fordøjelsen.  At det bliver en tovejs-relation.

Det skulle være lige om hjørnet, ifølge videnskaben. Hun er på vej mod det første spring, hvorefter hun vil være mere udadvendt. Det er allerede så småt på vej. Forleden dag så hun mit ansigt omvendt (da jeg lænede mig ind over hvor hun lå) og stak i et smil, der formentlig havde noget at gøre med hvad hun så. Hun ved vist også godt efterhånden at når man har skiftet hende og tænder føntørreren, så betyder lyden at der lige om lidt kommer et varmt pust på hendes krop, som først får det til at gibbe i hende, hvorefter hun bogstaveligt talt slapper af i hele kroppen og nyder det.

Så smelter far.

4 kommentarer to “Lunas verden (5 uger gammel)”

  1. Mette Says:

    Nååårh… dig og din lille elskede, udflydende æggeret. 🙂 Det er dejligt at høre om.

  2. Jacob Sangild Says:

    Kære Torben – Hvor er du dog god til at beskrive situationer, følelser og tilstande. Jeg kan tydeligt genkende din beskrivelse og havde også fornøjelsen af at være tæt på Luna i weekenden. Jeg kom først rigtig tæt på hende lige inden I kørte, men hun rørte ved noget der bragte skønne erindringer frem fra mine egne børns start på livet. Gid man kunne bevare denne intensitet noget længere.

    Jeg tror ikke at mine børn ville bryde sig om det nu hvor de er i fuld gang med at skabe deres eget liv, men jeg savner nærheden:-)

  3. Patton Says:

    Det er stort og desværre går det alt for hurtigt. Enjoy.

  4. sangild Says:

    I dag skete det så: Luna gav mig et umiskendeligt smil, der varede adskillige sekunder i fastholdt øjenkontakt. Hun lå på min arm og smilede over hele hovedet. Det havde intet med fordøjelse at gøre. Det var genkendelse. Så rendte tårerne ellers ned ad kinderne på Farbar. Og resten af dagen har jeg ikke været til at skyde igennem, selv om hun har været ganske krævende, den lille.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: