Lunas fødsel 5: Familiestue

I hvilken fødslen er overstået og den nye familie finder sig selv, modtager besøg og forsøger at sove. Beretningen ender med hjemkomsten til Lunas nye hjem.

Luna var nu født og to var blevet til tre. Efter at vi fik tildelt vores familiestue og havde indrettet os nødtørftigt og kigget kærligt på Luna, faldt hammeren. Jeg var dødtræt. Og – hvad jeg ellers havde glemt alt om – også forkølet. Nu mærkede jeg trætheden, hovedpinen og halssmerterne. Alt var gået godt, der var ikke længere brug for min assistance, og adrenalinen var væk. Jeg var så træt at jeg helt fik kuller over at søde og velmenende jordemødre kiggede ind for at se hvordan det gik og stod og snakkede i døren. Jeg kunne ikke holde mere snak eller nogen social aktivitet ud – jeg ville bare sove. Og langt om længe fik jeg også lov. Et par timer ad gangen. Døgnrytmen var slået i stykker og spændingen over (og ansvaret for) at være far spillede ind. Og så Luna, som jævnligt vågnede og ville suge på de bryster som endnu ikke gav rigtig mælk.

Vi havde valgt Hvidovre hospital fordi alle tre får lov at blive i mindst to døgn på egen stue efter fødslen – moderen kan komme sig, barnet kan være under opsyn og faderen kan være sammen med dem, støtte moderen, knytte bånd til barnet og ordne en masse praktiske ting. Derudover har Hvidovre også landets bedste hospitalsmad, som man selv vælger fra et menukort. Det er ikke en gang dyrere for hospitalet, så det burde alle andre også gøre. Hvad angår maden var der en del bureaukratisk rod, som gjorde at vi næsten ikke fik noget den første halve dag, men da det først gik i orden levede den fuldt op til sit rygte. Det kan måske lyde som en ligegyldig ting, men når man skal komme sig er det faktisk vigtigt at spise godt – især for dem som er syge, og dem er der jo mange af på et hospital.

Vi prøvede en masse ting for første gang: at skifte Luna, at ligge med hende på brystet (en dejlig måde at komme tæt på sit nyfødte barn), at lære hendes signaler at kende. Hustruen skulle have mælken til at løbe til, og det gik fint.

Det var en stor oplevelse at tage Luna ud på gangen mens Hustruen skulle have ro; at gå rundt med hende alene og skifte hende helt selv for første gang. Selv om det senere viste sig at jeg havde puttet en trøje omvendt på (nej, ikke på vrangen, men faktisk med hovedåbningen nederst!), var jeg meget stolt over denne præstation. Og samtidig var det hyggeligt at være sammen med Luna indtil hun begyndte at græde og vi måtte gå tilbage til mors bryst.

Det var endnu større at ligge med hende på min bare overkrop for første gang. Hun bredte armene ud som om hun ville omfavne mig og lå der og sov trygt, mens jeg nød nærheden og Hustruen blev helt rørt over synet af far og datter.

Jeg havde forestillet mig at det hele ville være følelsesmæssigt voldsommere, mere grænseoverskridende og totalt forvirrende og usikkert. Men sådan var det ikke. Det var meget roligt og alting virkede nærmest logisk. Der var ikke noget eksistentielt chok, kun en stille understrøm af ny kærlighed og en trang til ro og samvær med Hustruen og Luna.

Besøg
Vi fik en masse besøg på hospitalet. Hvidovre hospital er nok fantastisk, men de har endnu ikke forstået nytteværdien af at tilbyde deres patienter internetadgang. Jeg tror ellers det ville gøre underværker (især for langtidsindlagte) med et par terminaler rundt omkring fra hvilke man kunne sende e-mails, opdatere sin blog osv. Jeg så mit snit til at benytte computeren i fødestuen til en fællesmail om Lunas fødsel og oplysninger om besøgstider. Men da jordemoderen kom tilbage fik jeg at vide at den måtte jeg ikke bruge, da de var bange for virus. Heldigvis havde jeg nået at sende mailen ud, så nu kunne folk bare komme.

Der var fire besøgstider i løbet af de to døgn på hver en time. Og det var med velberådet hu at vi inviterede folk til at komme her snarere end derhjemme senere på ugen, da vi var blevet advaret adskillige gange om hvor hårdt det kan være at skulle være værter i timevis når man lige er blevet forældre. Her på hospitalet kunne gæsterne kun være der i en time, og det var fint. Jeg kunne mærke den dobbelte følelse af på den ene side stolt at ville vise Luna frem for alverden og på den anden side at man ikke har det store overskud til at snakke og socialisere. Det var dejligt at få besøg, og folk var enormt søde, men vi var også dødtrætte, så det var rart når vi blev alene igen og bare kunne sove og skiftes til at ligge med Luna.

En sjov, lille ting er at jeg fik knus af hele seks besøgende mænd som jeg ellers ikke er på knus med (fordi de altid har strakt hånden frem til mig, men givet Hustruen knus). Det er som om at når man er blevet far, så overgiver selv de mere mandeknus-forskrækkede sig og giver en ordentlig krammer!

Nat
Da andet hold gæster var gået igen den første dag, vaklede vi ind på stuen og skulle bare sove. Og Luna, som ellers havde været så relativt stille hele dagen, begyndte nu at græde for alvor. Hustruen, som også var segnefærdig, måtte stille op til endnu en besværlig nybegynder-amning, og efter nogen tid faldt Luna til ro.

Da vi havde sovet et par timer vågnede jeg ved en højlydt stemme ude fra gangen. Jeg kunne godt genkende den. Det var den <i>ene</i> ansatte på afdelingen som jeg ikke brød mig om (resten var søde og venlige og hjælpsomme). Hende som gjorde et stort nummer ud af at markere at hun ikke gad, da vi bad om hjælp til vores første bleskift (selv om det er standard og en del af hendes job). Hende som generelt var fuld af sarkastiske bemærkninger, og som opførte sig som om hun ejede afdelingen når hun var på arbejde. Denne SoSu-assistent havde nu – klokken 1 om natten – taget en kollega som gidsel i en højlydt fagpolitisk snak, der uden tvivl var relevant i disse nedskæringstider, men som burde foregå et andet sted (fx på deres kontor), på et andet tidspunkt og i et andet stemmeleje. Som der står i fødeafdelingens egne mål og visioner: ”mor/barn og far skal have muligheder for at være uforstyrret, den første tid efter fødslen”. Her ligger folk med kraftigt søvnunderskud, nogle efter en traumatisk fødselsoplevelse. Og det blev der også generelt taget hensyn til, bortset altså fra hende min hade-SoSu-assistent der stod og plaprede højlydt på gangen i 20 minutter i træk kl. 1 om natten. Jeg var meget tæt på at gå ud og bede hende dæmpe sig, men trætheden og Hustruens dybe, uforstyrrede søvn fik mig til at bide det i mig.

Næste nat havde jeg en drøm. Jeg drømte at jeg sad i et svævefly uden motor. Det var dejligt, det var spændende, det var et sus i maven. Men det var også farligt.

Typisk for tempoet og effektiviteten i disse to udflydende døgn var Hustruens bemærkning på andendagen: ”Nåja, jeg var i gang med at skrive en SMS i går – den vil jeg lige gøre færdig”. Mere end en halv SMS skal man ikke regne med at nå i løbet af en dag som nybagt mor.

Hjem
Inden vi skulle af sted på tredjedagen var vi til fællesmøder med både en jordemor og en fysioterapeut der gav et væld af gode råd og tips. Og så kom det store øjeblik hvor vi skulle ud i verden på egen hånd. Vi havde placeret Luna i autostolen og da vi gik udenfor fik jeg en klump i halsen. Vi fik faktisk lov at tage hende med hjem. Her gik jeg med lille Luna ud i verden, og hun lå og sov sødt i sin autostol, hvilket hun fortsatte med hele vejen hjem til Nørrebro.

Jeg bar hende op ad trappen, ind over dørtærskelen til hendes nye hjem og lagde hende midt i vores dobbeltseng. Der lå det lille væsen i den store seng i sit nye hjem, og nu græd jeg. Nu var jeg endelig ved at fatte at hun skal bo hos os de næste mange år. Vokse, gå, snakke, blive et selvstændigt væsen, gøre oprør og flytte hjemmefra. Vores datter.

En kommentar to “Lunas fødsel 5: Familiestue”

  1. Anne Says:

    Hejsa
    1000 tak for din beretning om at blive far. Du skriver virkelig godt, indlevende. Jeg har grint og grædt sammen med dig, din hustru og Luna! Tillykke med hinanden!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: