Lunas fødsel 4: Hvad jeg kunne gøre

Når man skal være far for første gang vil man ofte stå i den situation at man gerne vil være med til fødslen, men ikke helt ved hvad man skal stille op undervejs. Mange mænd beretter om hvordan de har følt sig overflødige, mens mange kvinder beretter om hvor godt det var at deres mand var med. Sagen er at små ting betyder meget, ikke mindst bare det at man er der og støtter. Jeg har her opregnet hvad jeg kunne gøre for Hustruen fra og med jeg blev vækket:

  • Tage tid på veerne
  • Pakke tasker (heldigvis havde vi allerede lavet en seddel med hvad der skulle pakkes)
  • Ringe til fødeklinikken med præcise angivelser af tidspunktet for veernes begyndelse, deres varighed og intervallet mellem dem.
  • Være en fysisk støtte under nogle af Hustruen veer (man griber hinanden forfra om skuldrene)
  • Være en psykisk støtte i forhold til at tackle veerne
  • Tage den endelige beslutning om at tage af sted og føre den ud i livet
  • Give Hustruen overtøj på
  • Vise hende støtte og opmærksomhed under transporten
  • Give jordemoderen klare informationer
  • Give Hustruen vand (gennem sugerør)
  • Holde øje med barnets hjerterytme
  • Lægge en kold, våd klud på hendes pande
  • Holde hende i hånden
  • Rose hende
  • Holde iltmasken
  • Opmuntre hende i den afgørende pressefase
  • Klippe navlestrengen
  • Ringe, SMS’e og emaile budskabet til familie og venner
  • Knytte de første bånd til barnet

Det er faktisk ikke så lidt, og selv om det er små ting, så udgør de tilsammen en hjælp og et stykke arbejde og måske mest af alt et engagement som gjorde en forskel for Hustruen. Også selv om hun ikke lige var i stand til at udtrykke nogen taknemmelighed mens det stod på.

Dette er blot min erfaring. Husk at hver fødsel og hver kvinde er individuel. Det er vigtigt at spørge og leve sig ind i hvad kvinden har brug for. Men spørg for guds skyld MELLEM veerne, ikke under!

En kommentar to “Lunas fødsel 4: Hvad jeg kunne gøre”

  1. regitze Says:

    jeg traf på dig i P1 forleden og fandt nu frem hertil. efter at ha hikset færdigt over din vidunderlige fødselsberetning (den kommer Luna til at elske!), vil jeg lige stikke en knytnæve i vejret over din liste. gid mange kommende forældre vil notere sig den.
    tillykke til jer alle tre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: