Lunas fødsel 2: På vej

I anden del af beretningen om Lunas fødsel optræder en overivrig taxachauffør og en jordemor der alligevel godt kunne se at den var god nok.

Taxaen ankom kl. 4:50 (kan jeg se på kvitteringen). Jeg gav mig selv og Hustruen tøj på, huskede tasker og autostolen, og vi kørte af sted mod Hvidovre hospital i mørket. I skyndingen havde jeg smidt autostolen ind på bagsædet, hvilket ærgrede mig lidt for nu sad jeg så på forsædet mens Hustruen sad bagved. Jeg ville gerne have været tættere på hende mens hun sad ubekvemt og tacklede de stadigt voldsommere veer. Nu kunne jeg kun markere min støtte ved at række en hånd bagud og gribe om hendes ankel. Men det var også bedre end ingenting.

Chaufføren var en ung fyr, der ikke selv havde børn. Han havde vist set for mange film, for han så det som sin opgave at være helten der bragte den næsten fødende kvinde hurtigst muligt frem så hun ikke fødte i bilen. Det var egentlig meget sødt, men da han kørte 90 km/t over for rødt på Hillerødgade sagde jeg høfligt at så meget mente jeg ikke at det hastede – underforstået at vi hellere ville frem i live end at hente 5 minutter ved halsbrækkende kørsel. Så satte han straks farten ned og kørte fornuftigt resten af vejen.

Vi kunne huske at der var noget med en bagindgang, men havde ikke styr på det – det var en af de mange ting vi ville have tjekket i den kommende uge. Så vi endte det forkerte sted, og måtte ringe på og undskylde og gå gennem nogle lange gange før vi nåede fødeklinikken. Når jeg siger ”gå” skal det forstås som et meget langsomt tempo, afbrudt af hyppige pauser med veer, hvor Hustruen lænede sig op ad væggen og stønnede. Men frem kom vi og blev vist hen i modtagelsesrummet. Modtagelsesrummet er et tærskelrum. Det er det sted hvor det afgøres om man skal sendes hjem igen eller blive på baggrund af et kig op i underlivet.

Jordemoderen havde set en ve på vej derhen, og anede på dens form at Hustruen allerede var nået til pressefasen. Da Hustruen smed tøjet i modtagelsen så det grangiveligt ud for mig som om vandet var gået i hendes tøj, men det ænsede hun ikke og hun mente ikke det var gået endnu. Med Hustruen på briksen kunne jordemoderen ved et hurtigt kig konstatere at ikke blot var vandet gået, men Hustruen var helt udvidet og klar til at føde. Det kom bag på os begge. Det hele gik lige lovligt hurtigt nu.

Kort efter inde på fødestuen var vi tre personer, der på hver sin måde oplevede Luna komme til verden.

(fortsættes)

En kommentar to “Lunas fødsel 2: På vej”

  1. Svesken (Mor-Far-Forum) Says:

    Tillykke med din datter, Din beskrivelse fylder mig lidt med ærefrygt, og en meget stor portion glæde på dine vegne, og en hvis glæde over jeg selv kører derud, og ikke skal med taxa , kæft en klaphat MEN man kan jo sige at hvis han ikke kender fødestuens indgang på hvidovre, er han klart uerfaren!

    Din beskrivelse, har kun fået min glæde, og forventning til at vokse, og nu har jeg kun ca. 1,5 mdr. venten tilbage!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: