Afvikling og arbejdsliv

Jeg er begyndt at svare på henvendelser på denne måde:

“Kære [NN, redaktør, projektleder eller arrangør]

Det lyder spændende, men jeg er i gang med at afvikle mine (alt for mange) freelance-aktiviteter inden jeg bliver far til december, så jeg er nødt til at sige nej.”

Det er svært at gøre det, men jeg bliver helt stolt bagefter. Det svære ligger i at det som regel er spændende småopgaver som jeg kunne have lyst til, og som jeg som regel siger ja til – lidt for ofte efter Hustruens mening. Stoltheden ligger i at kunne trodse denne refleks (og den dynamiske, hårdtarbejdende redaktørs manglende forståelse) og stå af ræset i en periode, der i hvert fald hedder vinteren med. I den periode skal jeg have barsel og ferie og derudover “kun” passe mit kernejob. Og fra september 2008 går jeg igen på barsel i ca. 3 måneder.

Jeg har hørt at man bliver mere effektiv når man får barn, og det kunne være rart: at arbejde super-effektivt ca. 6 timer om dagen og så kunne tage hjem med god samvittighed. Modsat nu, hvor jeg arbejder med en masse overspringshandlinger 8-10 timer om dagen og aftenen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men nu må vi se hvad der sker til foråret. Erfaringer med at forsøge at forene arbejdsliv og spædbarn derhjemme er yderst velkomne!

5 kommentarer to “Afvikling og arbejdsliv”

  1. Claus Krogholm Says:

    Der kommer sandsynligvis også et nyt perspektiv på, hvad der er ‘spændende småopgaver’. Jeg oplevede i hver fald, at mange af de ting, jeg tidligere ikke kunne sige nej til, pludselig blev lidt ligegyldige. Det måtte andre tage sig af.
    Jeg ved ikke om man bliver mere effektiv, eller det drejer sig om, at man bliver bedre til at prioritere. Jeg fik da min afhandling skrevet færdig, da der stod en barsels-/fædreorlov og ventede forude.

  2. David Mondrup Says:

    Jeg er ikke helt sikker på den der med at man bliver mere effektiv. Som far til to kender jeg stadig til overspringets glæder (eller forbandelse, om man vil).

  3. Lotte Says:

    Ja, jeg forstår stadig ikke, hvordan en nyfødt kan holde to voksne fuldtidsbeskæftiget 24/7, den første tid. Men det kan de altså…..

    Torben, jeg tror bare, du skal sige dit arbejde op….

  4. Erik Steinskog Says:

    Det lyder godt at du klarer å si nei Torben, selv om jeg også forstår hvorfor det kan føles vanskelig. Det er jo alltid altfor meget annet man også kunne ha lyst til å gjøre.
    For egen del er det lenge siden jeg hadde små barn, men jeg ble i hvert fall bedre til å prioritere, og følte meg nok også mer effektiv. Og det var ikke minst mens barna var sånn 2-5 år og jeg følte at den tiden de var i barnahage var den tiden jeg kunne regne med å arbeide. All annen arbeidstid var så å si bonus. Men jeg tror også Claus har rett; man finner en annen prioritering, der det rett og slett føles mer meningsfullt å si nei til arbeid og heller tilbringe den tiden med barn (og hustru).
    Så, med andre ord, selv om det føles svært. Keep up the no work!

  5. Emil Says:

    Jeg ser på alle måder selv frem til at blive far – i skrivende stund er der ca en måned til. Og at man oven i købet bliver mere effektiv er jo fantastisk – så kan det være at jeg bliver færdig med mit speciale i løbet af vinteren 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: