Udenfor

Flere gange om dagen ler Hustruen indforstået eller kommer med et lille udbrud. Jeg tror som regel først at det har noget med mig at gøre eller noget der sker omkring os, men det har det ikke. Det sker inde i hende: den lille vender sig og sparker og gør ved, og hun mærker det.

Jeg kan godt blive lidt misundelig over at hun oplever disse ting. Det er som om hun allerede har en meningsfuld kontakt til barnet, mens jeg kun kan lægge en hånd på og mærke et spark – hvis jeg er heldig. Hun er god til at forsøge at dele det med mig, men det bliver ikke det samme. Jeg er bare udenfor – helt bogstaveligt.

En kommentar to “Udenfor”

  1. kratluskeren Says:

    Det kan holde LÆNGE, den der følelse af ikke at være med. Min den første kom til verden i en katastrofe af en fødsel og jeg havde decideret granatchok og der gik måneder før jeg for alvor kunne forholde mig til hende som andet en end slags pligt. Selvfølgelig var jeg da glad nok for hende, men havde slet ikke det der sus af følelser alle forældre taler om.

    Præcis hvornår det gik op for mig hvor meget jeg elsker hende ved jeg ikke, men det var glidende og stille og nu er det overalt. Tilsyneladende får de fleste mødre den der følelse ved fødslen, men jeg tror der er mange mænd der føler sig fremmede over for deres barn og ikke tør sige det fordi det virker så forkert. Jeg sagde det heller ikke dengang hun lige var blevet født, men nu, hvor jeg mere end noget alt definerer mig selv som far og hvor halvdelen af hele verden er mine to unger og ingen kan være i tvivl om hvor oprigtigt og inderligt jeg elsker dem, er det ikke så hemmeligt mere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: