Archive for september 2007

Forandringer 3: Panik før lukketid

24. september, 2007

Det føles lidt som panik før lukketid. Samtidig med at jeg glæder mig voldsomt, er der også en følelse af at tilværelsen som jeg kender den bliver afløst af noget helt andet; at intet bliver det samme igen; at der er en masse ting jeg ikke vil have tid og overskud til når først den lille kommer. Så derfor er der en masse jeg skal nå.

Henrik Vittrup skriver om det som han kalder for “det andet projekt”. Det er når manden under sin kones graviditet begynder på nye aktiviteter: nogle vil male alle værelserne, andre tage et bestemt kursus, nogle endda skifte arbejde. Vittrup skriver: “Trangen til at gøre eller handle er et gennemgående træk, og er måske…mandens ‘sprogløse’ måde at indstille sig til det nye liv…Projekter af denne slags skal ses som en trang til at lægge ungdommen bag sig og udvælge nogle kvaliteter, man vil bringe med sig i en ny manddom” (Når du bli’r far, s. 50-53).

Denne weblog kan sagtens ses som “det andet projekt”, som et forsøg på at forholde sig til det som skal komme, og som jeg ikke aner hvordan vil blive, men som jeg alligevel tror det er godt at forholde sig til, frem for bare at tænke på noget andet.

Men derudover har jeg også påtaget mig lige lovligt meget ekstra-arbejde her i efteråret, og det lider jeg så under nu. Jeg tænkte at nu ville jeg lige give den en skalle inden jeg bliver far, men det er blevet til lidt for mange ja’er og lidt for få nej’er.

Panik før lukketid, ja, men man kunne jo også betragte det som en panik før åbningstid. Noget velkendt lukker, men der åbner sig noget nyt. Og det er værd at holde et vist fokus på.

Reklamer

Forhåbning

7. september, 2007

Tænk hvis det at blive far virkelig bliver sådan her! Nu glæder jeg mig virkelig!

(vel vidende at mange har helt andre oplevelser)

Forandringer 2: Nyt centrum

2. september, 2007

En af de ting som også sker når man skal være far er, at centrum i ens tilværelse forskydes. For mange sker det måske først efter fødslen, men for mig er det allerede sket gradvist i løbet af graviditeten.

Det viser sig klarest når man tænker på sin egen død. Det gør man jo ind imellem – jeg gør i hvert fald. Det kan måske i det følgende lyde som om det er noget jeg tænker på tit, men det er ikke meningen. Det er bare en ret afgørende tanke, der siger noget om ens eksistens når man tænker den (som visse filosoffer også har understreget).

For 9 år siden boede jeg alene uden fast kæreste. Da var mine tanker om at dø centreret omkring mig selv. Jeg ville ikke dø, for der var så meget jeg skulle nå. Min fantasi om hvad der ville ske hvis jeg pludselig døde i min lejlighed handlede primært om hvor længe der ville gå før nogen opdagede det og gjorde noget ved det. Min beregning var at der nok ville gå tre uger før nogen greb til den handling at hidkalde en låsesmed på baggrund af en mistanke om at den var gal. Tre uger kunne jeg få lov at ligge og rådne.

Senere forskød centrum sig langsomt mere og mere efterhånden som mit forhold til Hustruen udviklede sig og blev til et ægteskab. Det vigtigste i mine fantasier blev at jeg ville gøre hende ulykkelig ved at dø fra hende. Det var ikke til at bære. Men her var der trods alt den trøst at hun ville kunne komme sig delvist over det og få sig et nyt liv.

Nu har centrum forskudt sig endnu en gang, og denne gang er det afgørende. Jeg passer på mig selv (og på Hustruen) fordi vi er i færd med at sætte et barn i verden som er fuldstændigt afhængig af os. Vi må bare ikke dø fra dette barn; det ville være fatalt. Når jeg kommer ud for små situationer i trafikken skal der ikke meget til før jeg ser for mig at….det må bare ikke ske! Jeg skal være der for dem.

pingviner-1.jpg

Dette kan lyde som noget meget trist noget: tanker om død og ulykke. Men det er faktisk meget, meget livsbekræftende fordi det simpelthen giver en ekstra eksistentiel dimension at få centrum forskudt til noget uden for sig selv; en dybde i tilværelsen og en glæde over at være til for nogen (som også er til for mig). Hvor ville jeg dog nødigt tilbage til den lejlighed, hvor jeg var mit eget centrum.