Den gode far

Vor dages fædre ønsker at være ganske anderledes end deres egen far. En tankevækkende undersøgelse som refereres i bogen Kend din krop, mand (s. 270-71) viser at de fleste af disse mænd betragter deres egen far som fraværende, at han ikke forstod dem, og at der ikke er noget fra deres egen far de selv kan bruge som fædre. Det er uhyre trist, og det viser hvor omfattende en manderolle-revolution vi står midt i.

De samme mænds svar på hvad en god far er, lyder: han er opmærksom, nærværende, deltagende, kærlig, interesseret og omsorgsfuld. Han bruger tid sammen med barnet; også når barnet er spæd.

I modsætning til hvad Henrik Jensen tror, så er disse kvaliteter vel fuldt forenelige med at være et mandligt forbillede og en autoritet. Ja, spørgsmålet er om ikke denne faderrolle er så meget desto mere befordrende for igen at etablere faderen som en vigtig del af familien og dermed også af opdragelsen.

12 kommentarer to “Den gode far”

  1. Jakob F Says:

    Det er lidt for banalt: Men tid er løsningen, eller vejen frem. Jo mere tid med barnet jo mere far. Alle overvejelser over faderrollen, kønnenes kamp, nærværsproblemet osv. forsvinder i takt med viserne på uret i samvær med vores børn.

    Det er alt for banalt.

    Den stressede succesfulde mand der køber legetøj i lufthavnen er taberen. Kampen tror jeg er om hvor vi bruger vores tid. På arbejdet eller med børnene.

    Da min kone ventede vores barn havde jeg også disse overvejelser som du så fint beskriver her i din blog, og i dag er jeg ikke længere i tvivl om hvad børnene behøver og hvad der skal til for at blive en god far:

    Aflevere sent, hente tidligt, lange ferier, tomme weekender, tid, tid, tid. Slukket mobil, cykeltur, gåtur, indkøbstur, vandretur. Børns tempo er bare ikke karrierens.

  2. sangild Says:

    Det tror jeg du har ret i. Men det hænger nu alligevel sammen med resten, for kampen for at få fædre på barselsorlov handler jo netop om at være sammen med barnet.

  3. Jakob F Says:

    jeg forstår ikke alt den fokus barsel.
    Sålænge barnet bliver ammet er det altså mest praktisk det er mor der går hjemme.
    Når far kommer hjem kan han tage over, det trænger både mor og barn til.
    Det meget vigtigere at der næste 16 år afsættes tid med barnet.
    Jeg er ikke i tvivl om mine to drenge (6 og 9 år) har meget mere brug for mig nu, hver dag (dvs. korte arbejdsdage), hver weekend osv. , end de 3 måneder til Thailand som en fædreorlov så ofte resulterer i.

    Jeg kan ikke lade være med at tænke at fædrenes barsel med helt små børn mere har som funktion at få faderen til udvikle empati, omsorg og sikkerhed i følserne i forhold til barnet, end det egentlig er så super nødvendigt for barnet.

  4. Sangild Says:

    Okay, så må jeg jo give et par af de gode grunde til at mænd på barsel er vigtigt – også for barnet:

    Hos mange nybagte forældre bliver moderen eksperten og faderen kørt ud på sidelinjen, hvilket er første stadium på vejen til den fraværende far. Han når aldrig rigtig til det punkt hvor hans måde bliver lige så god, og han oplever ikke at være den forælder som barnet henvender sig til.

    Han får heller aldrig rigtig en indsigt i hvor krævende hendes dag med barnet er, hvilket ofte fører til konflikter.

    Alle undersøgelser viser at fædre kan tage sig lige så godt af børn fra begyndelsen.

    Undersøgelser viser at skilsmisseraten blandt forældre er mindre hvis manden tager barsel.

    Det er i barnets første levetid at de tætte relationer dannes. Det er ikke noget man kan udskyde til senere. Netop fordi man skal have tid til at være sammen med sit barn (som du selv skriver) er det et stort og positivt skridt at være den der i en periode har de lange stræk med barnet, og ikke bare et par timer efter arbejde.

    Så får barnet hele to nære forældre, hvis forhold (alt andet lige) også er bedre. Det er altså ikke kun i forældrenes, men så afgjort også i barnets interesse.

    Du skriver selv: “Jeg kan ikke lade være med at tænke at fædrenes barsel med helt små børn mere har som funktion at få faderen til udvikle empati, omsorg og sikkerhed i følserne i forhold til barnet”

    Ja, og er det ikke godt for alle parter, inklusive barnet?

  5. Jakob F Says:

    uh , det var nogle vægtige argumenter..
    Lad mig prøve at stille nogle andre op.

    1) Rationel arbejdsdeling.
    Det er sandt at kampen om at være eksperten og barnets første valg vindes af den der har barsel. Igen, jo mere tid jo bedre. Men jeg ser ikke et problem i at mor er ekspert på det ammende barn. Far er eksperten i godnathistorier, skovtur, madlavning, memmory-spil, de store børn (når der er flere) osv..
    2) Det praktisk.
    Et spædbarn der græder skal enten tages op, skiftes, lægges til at sove eller ammes. Samtidig skal der laves mad og støvsuges og betales på netbank. Børnefamilier er super rationelle og skal planlægge og koordinere de mest utrolig mængder hændelser. Der INTET som mors bryst der virker beroligende og mættende. Og det er ikke sjovt at stå og varme en vælling i mikrobølgeovnen med et skrigende baby på armen eller at stå på Dybbølsbrostation med en skrigende baby som mand og se på mødre det blot sidder og ammer så let som ingen ting.
    Barn nr 1. delte vi i lighedensnavn, skiftes til at stå op om natten, tog en dag på universitet på skift. Det gad jeg ikke med barn nr 2. Alt gik lettere og i dag har jeg et nøjagtig ligeså tæt forhold til nr 2.

    Måske skal vi gøre mere ud at forklare kvinden om vores situation. Kvinden får aldrig den nødvendig indsigt i hvor hårdt det er for en mand at møde på arbejde når man har været oppe tre gange på en nat. Kommer træt hjem og skal gå ned med skrald og købe ind og lave mad og bade børn. 🙂

    3) Påstand: lavere skilsmisse ved fædrebarsel.
    Det er vanskeligt at argumentere mod “undersøgelser”. Næsten lige så træls som at skulle argumentere mod erfaring.
    Men det passer jo nok, jeg oplevede dog et bedre ægteskabsklima ved barn 2.
    Mænd der tager barsel vil børnene, vil familien, og det vil jo nok give færre skilsmisser. Men om det er barselorloven i sig selv er jeg ikke overbevist om.

    4) Påstand: I barntes første levetid “dannes de tætte relationer”
    Jo, der dannes én slags relationer. At gå på arbejde for at forsørge familien danner en anden slags relationer, f.eks. omsorg for familien og hjemmet.
    Adaptionsbørn er også elsket selvom de er 6-12 måneder ved adaptionen. At gå en tur med barnvogn og være en stolt far er osse forundt ikke barselsfædre.
    Jeg mener heller ikke at en far der har et spædbarn skal komme hjem fra arbejde klokken 18 og være fuldstændig bombet.

    Løsningen:
    Jeg tror derfor det vigtigste er at skære ned på arbejdet og være rigtig meget på der hjemme.
    Jeg har dog set eksempler på fædre som i den grad var kørt ud på et sidespor og som vil have godt af en lang barselsorlov. Så mon ikke det er lidt individuelt.

    øv det var en kedelig afslutning på et alt for langt indlæg

  6. Sangild Says:

    Så hvad er det egentlig du reagerer imod? Mener du at mænd helst ikke skal tage barselsorlov, bortset fra dem der er kørt ud på et sidespor? Eller mener du at det må man selv om? Og hvis du mener det sidste: hvad er så problemet i så småt at forsøge at bryde med de samfundsmæssige vaner? Jeg kan finde mange argumenter for mænd på barsel (ud over barnet gavner det manden, ligestillingen, kvinden, arbejdsmarkedet og samfundet på længere sigt). Og jeg taler naturligvis som regel barsel i slutningen af barnets første år.

    Det er naturligvis undersforstået at når man plæderer for flere mænd på barsel er det som optakt til flere mænd mere sammen med deres børn også når børnene vokser op. Der er ingen modsætning der, tværtimod.

  7. Jakob F Says:

    nu har jeg sovet lidt på det, og kan godt se jeg har formuleret mig lidt uklart.

    Jeg tror det jeg reagere på er:
    1) Forestillingen om at den “tætte relation” i barnets først leveår har en naturlig forrang fremfor en lang række andre relationer som opstår i forbindelse med det at stifte børnefamilie.
    2) Tilsidesættelsen af af det praktiske argument ved amning. Specielt når argumentationen for karakter af at mænds barsel har et moralsk sigte på en samfundsopbyggende funktion, hensyn til arbejdsmarkedet og ligestillingen generelt osv..

    Jeg tror der er flere mænd som burde bruge mere tid med deres børn i deres første 16 leveår. Og nej det udelukker ikke barsel, og jeg kan godt følge din tanke om at barsel vil resultere i mere samvær osse på lang sigt. Det jeg reagere i mod er den ensidige fokus på barsel, og det jeg vil er at rette opmærksomheden på hverdagen, det lange sejetræk.

    Jeg kan ikke få det billede ud af mit hoved med Thailandsbarslen, for jeg synes det ligesom indeholder min pointe.

  8. Torben Sangild Says:

    Jeg kan ikke sige andet end at den barsel jeg (og andre) taler om sker efter amningsperioden og intet har at gøre med Thailandsrejser.

  9. Michael Says:

    Meget interessant diskussion. Fint at fremdrage nuancerne og understrege at debatten om fædrebarsel ikke kun er sort/hvid. Men.. Når alt kommer til alt må man, som jeg ser det, klargøre hvad målsætningen er og derefter om fædrebarsel kan hjælpe i denne retning.

    Som jeg ser det er målet simpelthen at skabe bedre muligheder for at far-rollen kan komme til udtryk på andre måden end som blot en beskytter og bread-winner. Med andre ord som en der bruger langt mere tid og energi på sin lille øjesten end tidligere tiders fædre.

    I denne sammenhæng er barsel et område som virker helt åbenlyst – ikke kun fordi det er vigtigt i sig selv jf. Sangilds gode opridsning, men også som vigtigt rent symbolsk. Ved at klargøre at faren sagtens kan tage vare om barnet i den første del af livet, sendes et klart signal om at faren altså kan en masse mere end man ellers troede – også når det kommer til de “bløde” opgaver.

    For mit eget vedkommende kan jeg kun sige at jeg glæder mig. Som studerende er det heldigvis rimelig nemt at tage orlov både hvad angår praktikaliteter og når det kommer til sociale forventninger og krav. Flere af mine venner vil dog unægteligt have for travlt til den slags. Karriere og ambitioner umuliggør simpelthen sådanne. Jeg tør godt antyde at det er sværere for fædre i mere traditionelle miljø at tage barsel.

    Den bedste løsning når det kommer til barsel er som jeg ser det klart at reservere en del af barselsperioden til faren. Dette har man gjort med succes på Island (3 måneder til mor, 3 til far og 3 efter eget valg) og de sidste overenskomstforlig pegede også i denne retning på det danske arbejdsmarked.

    Jeg er ikke uenig med Jacob F i at det er “det lange seje træk” som gælder. Hvilken værdi har 3 måneders orlov hvis man arbejder 50 timer om ugen de næste 20 år og dermed aldrig har tid til barnet længere? Personligt tror jeg blot at en far på barsel vil være langt bedre klar til dette lange seje træk.

  10. Jakob F Says:

    altså, jeg er ikke ude på at ødelægge den gode stemning i denne blog, eller at afskaffe barslen for fædre.

    når jeg genlæser indlæggene irriterer det mig lidt (ud alle mine slå og stavefejl som jeg ikke kan rette) at mænds barsel skiftevis har til formål at opdrage manden og hjælpe samfundet.
    Opdragelsesmomentet: Han bliver bedre til at forstå (kvinden, barnet, sig selv)
    Samfundet: Forbedre ligestillingen, (for)bedre børnene, osv.
    Symbolsk: Se, mænd kan osse.

    Kunne mænds barsel ikke alene være et udtryk for vores lyst til at være sammen med barnet. Simpelthen fordi det er helt fantastisk at være far. Eller fordi det er praktisk og passer ind i familiens mønster, typisk efter et år, vuggestuepladser plejer oftes at kunne erhverves fra 1,5 årsalderen (og iøvrigt mener jeg ikke børn skal afleveres i institution før).
    Mit argument med amning falder jo helt til jorden hvis alle er rørende enige i, at det naturligvis er efter den periode at mænd går på barsel.

    Jeg tror jeg har diskvalificeret mig selv i denne debat. exit.

    PS, jeg er stor tilhæner af kærlig, nærværende og omsorgsfulde fædre og jeg er hel enige i at fædrebarsel er et gode. Osse i Thailand. Det var kun ment som et lille pip. Barsel er ikke nok, heller i debatten om den nye far. Et barns liv er på 16 år.

  11. David Mondrup Says:

    For nu lige at vende tilbage til udgangspunktet, nemlig at vi generelt set ikke ønsker at være fædre på samme måde som vore egne fædre var, og i princippet stadig er, det; der er flere ting i det, men her 2:
    1) jeg tror ikke man kan være far uden at have et forbillede. Én der har vist hvordan man gør, sådan at man som udgangspunkt kan gøre det samme og vide at der er en chance for at slippe nogenlunde helskindet fra det. Det eneste reelle forbillede vi har, er vores egne fædre. Så at starte ud med at forkaste vores fædres måde at være fædre på, er at skyde os selv i foden. Så har vi intet udgangspunkt for vores eget faderskab. Jeg tror slet ikke jeg kan lade være med som udgangspunkt at gøre og være som sin egen far. Og det er i virkeligheden et ret godt udgangspunkt for de fleste af os. Tror jeg.
    2) Når man snakker om rollen som “far”, så slår det mig ofte hvor anstrengende det må være at skulle spille sådan en rolle. De, i min omgangskreds, der bliver slidt helt op over at være forældre, er dem der tager en “far”- eller “mor”-maske på når de skal være sammen med deres børn. Det harmonerer meget skidt med min egen opfattelse af det at være en familie, som netop skulle være der hvor man kan slappe af sammen, som dem man er. Også selv om den man er så er én, der skal bruge 1 dag eller 3 på at slippe arbejdet, eller én der i virkeligheden slapper ret godt af med lige at besøge sine blogs, eller én der godt kan finde på at sige til sine børn, at nu må de altså lege selv eller kede sig til de finder på noget andet at lave uden fars eller mors medvirken, for nu skal vi altså lige se Discovery Channel eller stene sammen over en kop kaffe og en avis og lidt bagtaleri af mors chef. At være familie lykkes bedst for mig når vi er os selv, inklusiv de fejl vi nu måtte have. Så lærer børnene også, ved forbilledets magt, at slappe af i at være sig selv.

  12. sangild Says:

    1) Jeg forstår godt synspunktet, men det er altså også muligt at finde andre “rollemodeller”. Det er ikke altid et godt udgangspunkt at ville gøre som sin far – som du selv er inde på er påvirkningen så stor at det nok skal snige sig ind ad bagvejen alligevel. Jeg tror det vigtige må være at tage det bedste man har fået fra begge sine forældre og føre det videre, men med ambitionen om at ændre på de ting som ikke var gode nok. Det er jo også en anden historisk situation vi står i, og der ville aldrig ske ændringer hvis man bare gjorde som den forrige generation. Mange af de tidligere generationers fejltagelser skyldes samfundsmæssige roller (se pkt. 2) som også præger institutioner osv. Alene det at fædre i dag som regel er med til deres barns fødsel er en vigtig, samfundsmæssig/kulturel forskel.

    2. Jeg tror at det der menes med faderrolle er noget andet end det at spille en rolle. Ligesom når man taler om kønsroller er der tale om et socialt niveau snarere end et individ-niveau. “De nye fædre” er ikke en rolle man skal spille, men en mulig, løs ramme inden for hvilken man kan være sig selv som far på, der adskiller sig fra fx patriarken eller den fraværende far. Man er aldrig bare sig selv, man indtræder hele tiden i et væld af sociale forventninger til en. Og nu er der bare kommet en ny mulighed, som jeg gerne vil gå i brechen for.

    Vi kommer også til at begå fejl, som vores børn vil vende sig mod. Men det vil formentlig være nogle andre end de tidligere generationers. Og forhåbentlig går det i den rigtige retning. Det synes jeg i hvert fald det gør.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: