Archive for juli 2007

Barnevogn og BabySam

20. juli, 2007

Jeg har fået taget endnu en mødom. Forleden dag bevægede vi os ind i det sted som jeg for et år siden knap anede eksistensen af, men som nu er et genkommende navn i diverse samtaler med børneforældre: Babysam.

Vi skulle bare have en barnevogn. Vi var på forhånd skeptiske over for dette tempel for impulskøb, babydimser og overflødigt gejl. Men vi havde bil og var alligevel i Lyngby (Ikea-templet). Jeg havde forberedt mig på at skulle være bidende skarp over for ekspedienter der ville forsøge at prakke os alt muligt på ærmet med smooth-talk om hvor glad vores lille baby ville være med dette eller hint ekstraudstyr og hvor god en ide det ville være at købe den dyreste barnevogn. Jeg forestillede mig hvordan ekspedienten ville smigre sig ind på os med spørgsmål om barnets køn og indirekte henvisninger til småborgerlige friværdi-normaliteter og stereotype kønsforestillinger. Den slags fordomme bygger på erfaringer fra andre typer butikker, og BabySam virker umiddelbart som et sted der kunne overgå alle andre i smagløst sælgeri.

Men jeg blev positivt overrasket. Barnevogne og den slags var i kælderen for sig. Ekspedienten (“Kathrine”) var saglig og utroligt vidende. Hun kendte alle de forbrugertests vi havde undersøgt og alle oplysninger var underbygget med klare argumenter. Der var ingen forsøg på at få os til at købe de dyreste modeller eller ekstraudstyr vi ikke havde brug for. Sådan! Og gratis levering når vi ønsker det.

Nu har vi bestilt en barnevogn. Og den skal være sort. Hustruen var umiddelbart mest til den røde, men jeg nedlagde nærmest veto. Og det påvirkede mig ikke at hustruen straks forsøgte at udnytte ekspedientens oplysning om at det som regel faktisk var mænd der var til den røde (Ferrari-rød) . Kompromiset blev sort, og det er vi begge tilfredse med. Sort barnevogn med sort regnslag og sort myggenet. Her kan det indskydes at det ikke har noget på sig at sorte barnevogne skulle være for varme i solen. Det er blevet testet og påvist at være forkert. Så vær ikke bange for sort. Der er for mange pastelfarver i en babys liv.

Reklamer

Sympati-graviditet

2. juli, 2007

Det er en stående joke blandt par der venter børn, at manden er sympati-gravid. At hans voksende mave ikke skyldes for meget mad og at hans træthed ikke skyldes stress, men at begge dele er en indlevelse i kvinden graviditet.

Men faktisk er det alvor for mange mænd: de har fysiske symptomer på falsk graviditet. For det meste blot lidt morgenkvalme og træthed, men i de værste tilfælde kan mandens mave faktisk svulme voldsomt op i takt med kvindens og klaske sammen igen efter fødslen!

Fænomenet kaldes fantom-graviditet eller couvade-syndrom. Couvade er oprindeligt betegnelsen for gamle ritualer, hvor manden under graviditet og især fødsel klædte sig ud som kvinde og efterlignede hendes smerter – og i øvrigt opnåede al sympatien mens den fødende kvinde blev gemt væk.

I dag bruges det så om de mænd der under graviditeten ufrivilligt mimer kvindens symptomer. Og selv om det kan lyde sjovt at manden ligger med morgenkvalme og opspilet mave, så er den gængse forklaring mere alvorlig: der er tale om en angstreaktion. (Angst og frygt er i øvrigt noget jeg vil tage op senere her på bloggen).

Og mig selv? Jo, jeg har da været ualmindeligt træt de sidste mange uger og har en enkelt gang haft morgenkvalme, men det har været i meget mild grad, og min maves størrelse skyldes vist mest af alt for lidt motion på det sidste…

Læs mere her
En ny engelsk undersøgelse bekræfter at fænomenet er yderst udbredt
Den danske ekspert Kirsten Lindved om fænomenet
Wikipedia om couvade (med yderligere links)

Jeg vil gerne have kommentarer fra mænd der har haft symptomer (man må gerne være anonym) eller fra andre der kender nogen som har haft det. Det eneste eksempel jeg lige har kunnet finde er dette.

Lille menneske

2. juli, 2007

For dem der ikke allerede følger med, kan jeg varmt anbefale den canadiske dokumentarserie “Lille menneske“, som sendes på DR1 i øjeblikket. Her følger man en række forsøg med spædbørn der gør os klogere på deres første tid: Hvornår ved de at noget de ikke kan se eksisterer alligevel? Hvor meget betyder sprogtonen for genkendelsen af forældrenes stemme? Kan de relatere til et ansigt der vender på hovedet? Hvornår og hvordan får de en fornemmelse af at være et individ? Og mange andre gode spørgsmål.

Programmerne er gode fordi der ikke er noget udenomssnak som i de fleste andre af sin slags. Vi skal ikke lære nogle familier at kende og høre deres egen udlægning af tingene; vi skal ikke have lommefilosofiske floskler serveret med strygere og soft-tone børn; vi skal blive klogere på hvad der foregår i børnenes hoveder ved at se forsøgene og høre resultaterne.

Og det gode ved den slags forsøg er at de i sig selv er underholdende at se på – både fordi forsøgsopstillingerne er basalt legende og fordi børnene er søde og sjove i deres reaktioner. Der er mange af forsøgene hvor de bliver forvirrede, fordi de love som de troede galdt, pludselig bliver ophævet. Og et forbløffet spædbarn er altså noget af det morsomste. Jeg kommer til at tænke på Monty Python-klassikeren “Confuse a Cat“…

Lille menneske” (Baby Human) sendes mandag 20.00 på Dr1 og genudsendes søndag eftermiddag. Der er 6 afsnit i alt, og de kører juli ud.