Mærkevarebørn

Nybagte og kommende forældre bruger dobbelt så meget på udstyr og især tøj til deres børn som de gjorde i år 2000. Og allerede dengang var mærkevarebørn stærkt udbredt. Politiken skriver om det i dag. Her er to citater fra mødre på barsel:

”Nu hvor jeg er blevet mor, har jeg overført mit tøjforbrug på min baby. For når vi er i byen er det altid babyen der bliver vist frem først”.

”[Tøjet] må gerne være hamrende dyrt og lækkert, men skal helst ikke se ud af noget. Og så har der været en lang periode hvor det helst skulle se hjemmelavet ud – sådan er det vist stadig, for det signalerer overskud”.

Med fare for at lyde politisk korrekt, så er jeg ved at brække mig over forældre, især mødre, der gør deres børn til statussymboler og ikke kan komme tidligt nok i gang med mærkevareræset. Men før jeg bare fordømmer, må vi lige se på årsagen. Det har Lars Pynt Andersen forsket i:

”De velklædte børn er et signal til omverdenen om, at her går det fint, og mor har helt styr på det med at være forælder.”

Men ud over at ”man synes bedre om et velklædt og lækkert barn”, som det også hedder sig, så handler det vist også om at baby-butikkerne i deres rus har oprustet salgsteknikkerne. Man får efter sigende udleveret en lang liste over de ”nødvendige” ting, der lige løber op i max. 13.500 kr. Og jeg har hørt fra flere at hvis man overvejer en billigere model af noget får man formuleringen fra sælgeren ”den her vil virkelig være god for dit barn” (om den dyre model), og hvem vil ikke være gode ved sine børn?

Måske skulle folk være lidt mere bevidste om hvad de gør, for de forstærker mærkevareræset ved at deltage i det, og lægger dermed et øget pres på dem der forsøger at holde det nede – eller simpelthen ikke har råd. Mærkevareræset er knyttet til mobning i skolerne, klasseforskel og generelt grusomt snobberi (se fx her). Jeg har ingen respekt for det. Hvorfor er det mærkevare-fetichisterne der får lov til at sætte dagsordenen i mødregrupper, vuggestuer, børnehaver og skoler?

Til dem der fører an i mærkevareræset: Prop din gucchitaske op i røven på Mads Christensen og få et liv. Dit barn har ikke brug for mærkevaretøj, og du har ikke brug for mærkevaretøj på dit barn. Hvis du tror noget andet bør du gå til psykolog og få rettet op på dit selvværd. Det bliver i hvert fald ikke fikset ved at gøre dit barn til en påklædningsdukke.

2 kommentarer to “Mærkevarebørn”

  1. Preben Says:

    Igen ren og skær sandhed fra ende til anden.

  2. Thomas P Says:

    Hørt, hørt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: