Det lyttende foster – musik og børn

I denne 15. uge af graviditeten færdigudvikles fosterets ører og dets høresans begynder at virke. Dets hjerne er dog næppe udviklet i en grad så det kan huske og genkende lyde. Men det kommer det til i tredje trimester, hvor fosteret efter sigende påvirkes af ikke blot de ambiente lyde i livmoderen (moderens hjerte, blod, tarmrumlen, åndedræt), men også lyde udefra, heriblandt forældrenes stemmer. Her kan faderens stemme høres, og samtidig kan barnet opfatte musik. Ifølge Dick Sundevall kan fosteret ligefrem kende forskel på forskellige musikgenrer! (Sundevall 123). Jeg ville gerne vide hvordan man har undersøgt det.

Da jeg alligevel af og til sidder og synger og spiller guitar er det oplagt at spille for fosteret i månederne op til fødslen. Men da jeg samtidig er yderst kræsen med musik og ikke har det godt med normal børnemusik, som jeg opfatter som en misforståelse, er det lidt svært at vælge hvad jeg skal spille for det. Støjrock som My Bloody Valentine ville være oplagt, men det går ikke rigtigt på akustisk guitar, så det må jeg spille over anlægget. Hustruen kan ikke lide den slags, så det må være når hun er ude……….okay, det går så lige op for mig at fosteret jo har det med at følge med sin mor ud af døren, så planen om at overskylle det med My Bloody Valentines søde toner i moderens fravær har visse praktiske problemer knyttet til sig.

Men hvad kunne så være passende at spille/synge? Går man efter teksten kunne et bud være Bonnie Prince Billys sære ”Song for the New Breed”. Men måske skal man bare være ligeglad med repertoiret, for det er fosteret uden tvivl.

Et problem er at fosteret sikkert har en infantil interesse i at høre det samme nummer igen og igen, og jeg har det meget svært med musikalske gentagelser. Og jeg ved godt at dette problem for alvor vil melde sig efter fødslen, idet børn elsker at høre den samme sang 24 timer i træk og formentlig vælger den tåbeligste melodi som de har fået foræret af en eller anden velmenende voksen i familien eller omgangskredsen. Noget MGP eller Nik & Jay eller Smølferne eller Åh Frede eller hvad det nu er de unge vil have. Så er det nok at man skal prise sig lykkelig for opfindelsen af hovedtelefonerne. Eller også forsøge at mobilisere en zen-agtig toleance over for Teletubbies-soundtracket på repeat.

Komponisten John Cage opfordrede sine elever til, at hvis der var noget musik de ikke kunne lide skulle de høre det igen og igen indtil de kunne lide det. Og her mentes der ikke kompliceret avantgarde-musik, men netop det alt for banale. Det kan være forældre er nødt til at gøre det samme. Høre ”Postmand Per”-sangen igen og igen indtil der åbner sig en afgrund af sublim ekstase bag den tilsyneladende simple melodi. Eller måske (mere i tråd med Cages zen-filosofi) en ophøjet accept af det der er.

Efter sigende har børn der endnu ikke er blevet hjernevasket af børnekulturindustrien, en enorm åbenhed over for alle genrer, inklusive tolvtonemusik og andet som de fleste voksne sætter en ære i at håne (især hvis de aldrig har lyttet til det). Denne barnets åbenhed tror jeg er vigtig, og selv om det sikkert er en håbløs kamp, vil jeg gøre mit til at mit kommende barn udsættes for en mangfoldighed af musikalske indtryk fra begyndelsen – fra renæssancemusik til electronica. Og selv om Postmand Per-sangen sikkert vinder, kan jeg da i hvert fald sige at jeg har gjort mit. Og måske vil det have en virkning alligevel.

13 kommentarer to “Det lyttende foster – musik og børn”

  1. Lotte Says:

    Hvad med at indspille din egen stemme, sætte hovedtelefoner hen over fruens mave og læse et eventyr? Eller bare tage en kammeratlig snak, så det er din stemme han/hun vender sig til…

    Måske skal du stoppe ved for meget P1, debatprogrammer og sådan 😀

    Mine børn kunne bare ikke lide Bamse og Kylling- til gengæld var de vilde med Pink Floyd. Målt helt og aldeles subjektivt på den indre aktivitet når man spillede henholdsvis den ene og anden type for dem.

  2. Farbar Says:

    Jo, det har skam også tænkt mig (altså at læse højt og snakke med barnet) – jeg ville bare også gerne supplere med noget musik.

    Faktisk er det jo sådan at fosteret og det lille barn er fuldstændig ligeglad med hvad man siger, så man kan læse højt af hvad som helst, bare barnet hører ens stemme. Det giver mig håb om at kunne få læst bare en lille smule ind imellem, fx når babyen skal sove – jeg kan jo bare læse højt af det som jeg alligevel er i gang med, hvadenten det er en roman, en fagbog eller manualen til min lydoptager. Det bliver så nok kun til en halv side, men lidt har også ret…

  3. Lotte Says:

    Faktisk er det jo sådan at fosteret og det lille barn er fuldstændig ligeglad med hvad man siger..

    Jo men her var det, jeg kom i tanke om moren og hendes tvangsindlæggelse- nu du selv siger manualen til din lydoptager 😀

  4. Aase Sangild Says:

    Kære søn, hvis jeg tager udgangspkt. i erfaringerne med dig, behøver du ikke at bekymre dig for den senere musiksmag. Jeg sang og spillede børnesange og klassisk musik for dig igennem hele din barndom.
    Da du var helt lille, var det orgelmusik, der fik dig
    til at falde til ro, og som 2 årig lyttede du intenst til klassisk musik.
    Om aftenen faldt du til ro ved den samme melodi,for gentagelsen er vigtig for barnet og giver tryghed.
    Din yndlingsmusik er i dag støjrock. Denne musik ville du allerhelst lige nu give videre til din ufødte baby, men pas på!
    Det kunne jo ende med, at dit barn senere blev vild med børnesange og klassisk musik.

  5. Aase Sangild Says:

    Ps!
    I øvrigt er det en god ide med højtlæsning af manualen når barnet skal sove, men husk at læse monotont.

  6. sangild Says:

    Uha, så kom moderen på banen 😉

    Jeg forstår godt pointen, men jeg må lige korrigere at jeg for det første ikke betragter støjrock som min “yndlingsmusik” som sådan (selv om jeg en gang har skrevet en bog om det) og at jeg skam stadig hører klassisk musik. Frem for alt hører jeg alle mulige genrer, så pointen er vel (all jokes aside) at min interesse for musik er blevet vakt fra begyndelsen, og tak for det!

  7. sangild Says:

    Jeg smider lige et link til Lyt til nyt, som har en række udsendelser om børn og ny kompositionsmusik, der bekræfter hvad jeg siger om at børn ikke behøver nøjes med såkaldt børnemusik.

    Se mere her.

  8. Morten Says:

    Vi forsøger os med at synge (!) en godnatsang når vi husker det, og så sætter vi primært Bob Dylans Modern Times på afspilleren.

    Håbet er, at noget velkendt vil være et hit når det bliver relevant, og jeg er overbevist om at jeg godt kan holde ud at høre Bob i længere tid.

  9. Torben Sangild Says:

    Opdatering: Jeg er begyndt at spille og synge “Sylvesters drøm” (i fald det bliver en Sylvester) og noget Bonnie Prince Billy ellers diverse sange fra bagkataloget (Radiohead, Beatles, R.E.M, P.J. Harvey, Dylan etc.)

  10. Det lyttende foster 2 « Farbar Says:

    […] Se også: Det lyttende foster […]

  11. sangild Says:

    Også Inge Marstal kan afkræfte ideen om at børn skulle lytte til bestemte genrer eller målrettede børne-CD’er: se her.

  12. Anne Persson Says:

    Kunne man få en opdatering??? 🙂 Hilsen jordemoderen, som interesserer sig for emnet foster-barn-sang-musik

  13. sangild Says:

    Ja, sagtens. Jeg har også behandlet emnet i flere af de efterfølgende poster (fx her). Luna er vild med musik, og har i mange måneder nydt både når vi har sunget med hende, når jeg har spillet guitar og når vi sætter musik på.

    Nu er Luna 13 måneder gammel, og hun kan selv markere når vi skal synge (kalpper hænderne sammen) eller når jeg skal sætte musik på (rokker frem og tilbage og peger på radioen/computeren). Hun kan lide ALLE slags musik, og har endnu ingen præferencer. Man kan spille freejazz og støjrock, renssancemusik og pop; hun nyder det altsammen.

    Jeg danser tit rundt med hende, og det er det bedste. Når jeg har sat musik på og tager hende op ved hun at det er dansetid, og hun tager min hånd i danseposition. Efter et minut slipper hun den, og markerer at nu skal dansen blive vildere – hun bliver slynget rundt jitterhug-style og hviner af fryd. Så danser vi lidt mere og veksler frem og tilbage.

    Vi har også gået til babyrytmik mens jeg var på barsel – og det var et hit! Det var kun for fædre på orlov.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: