Når jeg nu kigger på billedet fra scanningen ligner det mest en grå vingummibamse eller et nærbillede af et bjørnedyr.
Men da billedet blev taget, nemlig ved selve scanningen var oplevelsen en helt anden: dér så vi med øjne som tekopper et lille levende væsen med hjertebanken, som bevægede arme og ben; et 9 uger gammelt, to centimeter langt lille væsen som lever inde i hende. Vi brast i glæde.
7. juni, 2007 kl. 12:24 |
Prøv at google kinesisk kalender.. så kan i se hvilken slags bjørnedyr det bli´r 🙂
8. juni, 2007 kl. 4:07 |
Jeg går ud fra at du henviser til denne nutcase af en kvinde, som uden tøven påstår at kalenderen med 99% nøjagtighed kan forudsige kønnet. Yeah, right. Hvis der var noget om det var nyheden nok nået ud over Birgit Larsens hjemmeside og til avisernes forsider.
Men du mener det selvfølgelig for sjov (i modsætning til Birgit Larsen), så lad os for sjov teste den: ifølge kalenderen skal vi have en dreng, idet hustruen var både 32 og 33 i marts måned (hendes egen fødselsmåned). Så det skal blive spændende om det holder stik.
Men hvad gør man hvis man har fødselsdag samme måned som undfangelsen og de to aldre ikke giver samme resultat. Jeg tvivler på at Birgit Larsen har tænkt det igennem.
2. august, 2007 kl. 10:37 |
[…] nu melder spørgsmålet sig: hvorfor har jeg så mine scanningsbilleder liggende på bloggen (her, her og her)? Og svaret må være at de for andre blot er en illustration til teksten, som handler […]
4. november, 2007 kl. 10:03 |
Den 21 juni testede min kæreste positiv, og hun blev scannet d. 9 Juli, hvilket er forholdsvis tid nok til at tænke en masse tanker omkring dit nye liv, men alligevel fik jeg en brat opvågning da sygeplejersken sagde, “nå, men det er jo en eneboer.” For da hun sagde det tænkte jeg “Shit, nåeh ja.. Det kunne have været alt fra en Gollum-klon til trillinger eller derover”
Men da man så den der lille hvide klat som blinkede (hjertet) så blev alle bekymringer skiftet ud med en ekstrem stolthed.
Og selvom jeg troede jeg havde forstået jeg sku’ være far inden, så vågnede jeg brat for nu var der lissom noget mere håndgribeligt bevis end to streger.